Frankrigs midtbanestjerne Paul Pogba har offentliggjort en video på Twitter, hvor han inden VM-finalesejren over Kroatien holder en brandtale for sine landsholdskolleger i omklædningsrummet.

»Vi ved, at vi tabte finalen til EM i 2016. Vi ved det. Vi føler det her (i hjertet, red.). Det er stadig i vores tanker. I dag kommer vi ikke til at lade et andet hold tage, hvad der er vores,« siger Paul Pogba og kigger fokuseret på sine holdkammerater:

»I aften vil jeg have, at vi tænker på alle de franskmænd, der ser os spille. Deres børn, deres børnebørn, selv deres oldebørn. Jeg vil have, at vi går på banen som krigere, som ledere.«

Paul Pogba, som scorede målet til 3-1, har af ukendte årsager slettet videoen igen fra sin Twitter-profil. Også Frankrigs landstræner, Didier Deschamps, tale under halvlegen er blevet offentliggjort, hvor han giver spillerne en sidste peptalk.

Frankrig endte med at vinde VM-finalen mod Kroatien overlegent med 4-2. De kun nu kalde sig verdensmestre for første gang siden 1998.