En våbenhandler i Bulgarien er blevet forgiftet, et forpurret forsøg på et kup i Montenegro og et mislykket snigmord på en tidligere russisk spion i England.

Umiddelbart tre uafhængige hændelser. Det har man i hvert fald troet indtil nu.

New York Times kan afsløre, at alle tre angreb, og flere til, trækker tråde til en top-hemmelig russisk spionenhed, som nærmest ingen har kendt til. Heller ikke internt i den russiske efterretningstjeneste G.R.U.

»Der er tale om en enhed under G.R.U., som har været aktive i Europa gennem årene,« siger en anonym sikkerhedsembedsmand til New York Times.

»Det har overrasket, at russerne, G.R.U, denne enhed, har ment, at de bare kunne udføre disse ekstremt ondskabsfulde aktiviteter i venligtsindede lande. Det har været et chok.«

Tilsyneladende skal den hemmelige gruppe destabilisere Europa gennem sabotage og snigmord, fortæller vestlige sikkerhedsembedsmænd.

Selvom den toptrænede hemmelige spionenhed har eksisteret og opereret gennem mere end et årti, er det først nu, sikkerhedsembedsmænd kan kæde dem sammen.

Det var en bestemt sag om et mislykket snigmord på den tidligere russiske spion, Sergej Skripal, som sammen med sin datter Julia blev forgiftet af en meget farlig russisk nervegift ved sit hjem i England i marts 2018.

Britiske militærteknikere sikrer den bænk, Skripal sad på med sin datter, da han blev forgiftet.
Britiske militærteknikere sikrer den bænk, Skripal sad på med sin datter, da han blev forgiftet. Foto: WILL OLIVER
Vis mere

Én ting undrer dog de vestlige sikkerhedsembedsmænd.

For tilsyneladende er spiongruppen ikke særligt grundige i deres arbejde, eftersom de flere gange er blevet opdaget og deres missioner dermed er mislykkedes - dog uden de indtil nu er blevet kædet sammen.

For eksempel var der netop forsøget på at snigmyrde Sergej Skripal og den bulgarske våbenhandler.

Der var også det mislykkede kup i Montenegro, som resulterede i, at landet året senere tilsluttede sig NATO.

Derfor mistænker sikkerhedsembedsmændene, at der kan være langt flere sager og hændelser, som endnu ikke er opdaget. Sager, som er gået under radaren og måske blevet afskrevet.