Dette nygifte, unge par mistede livet ved den tragiske flyulykke i den iranske hovedstad. En stor del af familie og venner, der havde været med til brylluppet i Teheran, mistede også livet ved ulykken.

I alt døde 176 mennesker – alle ombordværende på Boeing 737-800-flyet, der styrtede brændende til jorden.

Flyet, PS752 der tilhørte det ukrainske luftfartsselskab, styrtede ned onsdag, kort tid efter det var lettet fra Teherans internationale lufthavn, Imam Khomeini.

Det var blevet sikkerhedsgodkendt så sent som den 6. januar, blot to dage inden det forulykkede.

Stækt berørte mennesker samlet for at mindes de dræbte i Canada.
Stækt berørte mennesker samlet for at mindes de dræbte i Canada. Foto: GEOFF ROBINS
Vis mere

Om bord på flyet var ifølge den officielle liste 82 iranere, 63 canadiere, 11 ukrainere, 10 svenskere, fire afghanere, tre tyskere og tre englændere. Det skriver CNN.

Der hersker dog nogen usikkerhed om de omkomnes nationalitet.

En talsmand for det svenske udenrigsministrium opfordrer således bekymrede medborgere til at henvende sig.

»Et antal svenskere har mistet livet ved flyulykken i Iran. Vi arbejder intensivt på at klarlægge, hvor mange det er.«

Kolleger og venner til det dræbte kabinepersonale på det ukrainske fly lægger blomster i Boryspil International Airport i Kiev.
Kolleger og venner til det dræbte kabinepersonale på det ukrainske fly lægger blomster i Boryspil International Airport i Kiev. Foto: SERGEY DOLZHENKO
Vis mere

I Canada har premierminister Justin Trudeau udtalt, at 138 af passagererne var på vej til landet.

Deres fly er allerede landet i Toronto med mange tomme sæder.

»Canadierne har mange spørgsmål, og de fortjener svar,« sagde Justin Trudeau.

Bland de omkomne var to canadiske universitetsstuderende, den 25-årige Pouneh Gorji og den 26-årige Arash Pourzarabi.

Redningshold arbejder på stedet, hvor det ukrainske fly styrtede ned i Teheran.
Redningshold arbejder på stedet, hvor det ukrainske fly styrtede ned i Teheran. Foto: AFP
Vis mere

De to unge mennesker var blevet gift i Iran i fredags, rapporterer Edmonton Journal.

Adskillige af parrets familie og venner, som var på vej tilbage fra brylluppet på det samme fly, blev også dræbt, rapporterer det canadiske nyhedsmedie.

Pouneh Gorji og Arash Pourzarabi studerede begge computerteknologi ved universitetet i Alberta.

En af parrets venner, Azfar Rizvi, beskrev ulykken som ubeskrivelig i en post på Facebook.

En redningsarbejder samler vragdele sammen ved nedstyrningsstedet i Teheran tæt på Imam Khomeini-lufthavnen.
En redningsarbejder samler vragdele sammen ved nedstyrningsstedet i Teheran tæt på Imam Khomeini-lufthavnen. Foto: AFP
Vis mere

'De var faktisk blevet gift i sidste uge i Iran og var på vej hjem til Edmonton,' skrev Azfar Rizvi.

'De arbejdede begge på universitetet i Alberta og var involveret i vigtigt arbejde med kunstig intelligens. Nogle gange glemmer vi, hvor lidt vi kontrollerer vores eget liv.'

'Jeg fløj med det samme fly fra Ukraine International Airlines for et par uger siden. Det kunne have været mig, der havde mistet livet.'