Det er sandsynligt, at 2026 ender som det næstvarmeste år nogensinde målt.

Det skriver EU's klimatjeneste Copernicus i en månedlig opdatering efter en rekordvarm oktober måned ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er desuden en 20 procents sandsynlighed for, at 2026 enten ender med at stå lige med eller overgå 2024 som det varmeste år nogensinde, lyder det.

Copernicus har vurderet 2025 som det næstvarmeste år nogensinde målt.

Den nuværende andenplads tilhører 2023.

I oktober var den gennemsnitlige globale lufttemperatur 1,75 grader over førindustrielle niveauer, som er perioden 1850-1900.

Det er det højeste, der er målt i oktober måned nogensinde.

Samtidig vurderer Copernicus, at det er "nærmest sikkert", at globale temperaturer i 2026 samlet set vil være 1,5 grader over det førindustrielle niveau.

I Paris-aftalen, som blev lavet i 2015, er det sat som et mål at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2 grader og tilstræbe et langsigtet mål på 1,5 grader. Ifølge forskere vil dét mål hindre de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

For første gang nogensinde ser det ud til, at den gennemsnitlige temperatur over de sidste fire år vil overskride målet på 1,5 grader, skriver AFP.

Den nye opdatering kommer med få dage til, at FN's årlige klimatopmøde COP31 starter i Antalya i Tyrkiet.

Her samles titusindvis af mennesker - politikere, embedsfolk, aktivister, virksomheder - mens pressen følger med i udviklingen fra sidelinjen.

Formålet med FN's klimatopmøder er at samle verdens lande for at forhandle og vedtage globale aftaler, der skal bekæmpe klimaforandringer.

Det skal efter planen munde ud i en erklæring, som alle FN's 193 lande kan nikke ja til.

Dronning Mary er med fra Danmark, og det samme er klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R).

RITZAU