Efter at være blevet smidt ud: Lægger sag an mod Trump
Journalisterne blev nægtet adgang til Det Hvide Hus.

Journalisterne blev nægtet adgang til Det Hvide Hus.

Flere amerikanske medier lægger nu sag an mod Donald Trump og hans administration.
Det skriver CNN.
'Vi har meddelt den amerikanske regering, at vi i dag anlægger sag for at beskytte vores rettigheder', skriver mediet.
Også MS Now og Politico sagsøger Trump.
Journalister fra mediehuse blev lørdag nægtet adgang til Det Hvide Hus, dagen efter at præsident Donald Trump annoncerede, at han ville forbyde dem adgang.
Ifølge CNN trak Det Hvide Hus akkrediteringen af CNN-journalister tilbage »uden varsel eller nogen form for behandling«, fordi de »ikke kunne lide vores journalistik«.
Kort efter klokken 14 dansk tid har Donald Trump reageret på Truth Social.
Han skriver:
'Det Hvide Hus angriber ikke den frie presse, som jeg værdsætter højt. Vi angriber de falske nyheder, der vokser som kræft i vores elskede USA.'
'Det er korrupt, målrettet, udbredt, fuldt koordineret, og fuldstændig ude af kontrol. Det er en trussel mod vores nationale sikkerhed og skal stoppes NU!'