Selv om Jomsom Lufthavnen, hvor flyet med de to danskere styrtede, af mange betegnes som én af verdens farligste, er den et vigtigt trafikknudepunkt i et område, der hvert år besøges af massevis af turister. Også rigtig mange danskere.


Mandag morgen overlevede to danskere mirakuløs et flystyrt i den nepalesiske lufthavnen Jomsom.

Andreas Rasch og Emilie Jørgensen var blandt de kun seks mennesker, der slap fra ulykken med livet i behold. 15 andre blev dræbt i styrtet. 

Og det er ikke f'ørste gang, at lufthavnen i Jomsom bliver ramt af en ulykke.

Lufthavnen har nemlig en beliggenhed og nogle vejrforhold, der gør den til en udfordring for piloterne og en dristig oplevelse for passagererne.



Den meget korte landingsbane er omgivet af bjerge, og den ligger i én af verdens dybeste dale i 2.700 meters højde.
 
Dét er i sig selv vanskelige flyforhold, men dertil kommer vejret, som gør, at flyene kun kan flyve til og fra området om tidligt på dagen, før en kraftig vind blæser i dalen i løbet af formiddagen og gør det umuligt at flyve. 

På trods af de vanskelig forhold flyver flyene i pendulfart til og fra lufthavnen, og tusindvis af turister besøger det populære område hvert år.

- Der er mange flyvning til og fra Jomsom hver dag, og området er yderst velbesøgt af både turister og pilgrimme. Det er ét af de mest besøgte områder for bjergvandrere i hele Nepal. Det er i den grad et turitsområde og det bliver mere og mere et trafikknudepunkt.

Det fortæller Lars Gundersen, ejer og direktør i Kipling Rejser. Selskabet er ét af de selskaber herhjemme, som sender flest danskere af sted til Nepal. 



Lars Gundersen er også formand for Dansk-Nepalesisk Selskab og turistambassadør for Nepal i Danmark. Han har besøgt landet omkring 40 gange, og har også landet i netop Jomsom-lufthavnen flere gange.
 
Han udtrykker stor lettelse over, at de to danskere mirakuløst slap fra ulykken med livet i behold, men selv om der har været ulykker i lufthavnen før, er det bestemt ikke noget, der afskrækker ham. 

- Det er altid en oplevelse at flyve over bjerge. Det er en meget anderledes oplevelse end at flyve hen over Danmark. Men jeg er godt klar over, at det er mere risikobetonet at flyve i bjerge, og små fly er altid farligere end store fly. Men derfor anser jeg det stadig ikke for at være specielt risikofyldt af flyve til Jomsom, siger han.

Han fortæller, at området er så attraktivt, fordi infrastrukturen er god, og så er der hygggeligt og gudesmukt. Der er store bjerge og fine små landsbyer.

- Man føler virkelig, man er i det helt høje Himalaya, fortæller Lars Gundersen.