De to største lufthavne i Belgien strejker.

Det betyder, at alle afgange i Bruxelles Lufthavn og Charleroi Lufthavn 31. marts bliver aflyst på grund af en landsdækkende strejke, som varer én dag. 

Det oplyser lufthavnene mandag ifølge Reuters.

Ifølge mediet, er det den anden strejke i rækken. Begge strejker har været planlagt.

Personalet i lufthavnene strejker mod den nye regerings arbejdsmarkedreformer.

Bruxelles Lufthavn oplyser desuden, at ankomster også vil blive påvirket, da baneanlæggets personale og sikkerhedspersonalet også deltager i strejken.