Andreas Cornelius har ikke haft voldsomt meget at glæde sig over siden returen til FC København.

For den 30-årige angriber har været hårdt ramt af skader siden returen til Danmark, hvor det kun er blevet til 15 kampe på et år, siden han vendte hjem fra Tyrkiet.

Nu kan han dog juble over, at han er blevet ejer af en toetagers villa på Frederiksberg. Det skriver Se og Hør.

Og den har ikke været billig.

FCK-spilleren har betalt 32 millioner kroner for ejendommen, som han overtager første september.

Andreas Cornelius får 232 kvadratmeter at boltre sig på og hele otte værelser. 

Manden, der også spillede i FC København i store dele af sin ungdom, har scoret 63 mål for klubben.