Forældres ønske om et sødt billede af deres lille pode, måske endda sammen med lillebror i børnehaven, kan virke ganske uskyldigt.
Men i virkeligheden kan det sætte børnenes selvværd på en hård prøve, mener Lola Jensen.
Det er særligt én forældregruppe, børneekspert og familievejleder Lola Jensen i et Facebook-opslag prøver at give gode råd med på vejen, når nu der skal til at tages billeder i skoler og børnehaver.
Det er den forældregruppe, som med stress om morgenen pakker alt fra hårbøjle til flæsebluse og creme til tør vinterhud til lille Mynthe, som børneeksperten kalder sit eksempel.
Og det stopper ikke her.
Når barnet så bliver afleveret, lægger forældrene et pres på pædagogerne og fotograferne med meget specifikke ønsker om, hvad de skal huske, om ikke lillebror i vuggestuen kan komme med på billedet, og om ikke Mynthe kan komme først, fordi så er lillebror mest frisk, som Lola Jensen skriver.
Debatten om netop skolebilleder rasede for omkring en måned siden, hvor det kom frem, at flere og flere forældre beder fotografer om at efterredigere billederne, så børnene ikke har for eksempel et plaster på kinden eller en bums på hagen.
Mange kendisser valgte at dele deres uredigerede og mere eller mindre heldige skolefotos med stolthed og med et budskab om, at man er god nok, nøjagtigt som man er.
Også Børns Vilkår advarede i klare vendinger mod tendensen.
Børnelivet består også af plaster, buler og udslåede tænder, og derfor er det meget problematisk, at nogle forældre vil redigere det ud af børns skolefotos, mener seniorkonsulent Bente Boserup fra Børns Vilkår.
Lola Jensen lægger sig i denne slipstrøm og opfordrer nu forældre til at vælge autentiske billeder af barnet i nuet, uden filter og uden retouchering.
For det kan påvirke barnets selvværd og selvtillid langt op i alderen, når de overhører mor og far kommentere på billederne og tale om, hvordan barnets øjne ser trætte ud på det ene billede, og hvordan munden ikke smiler ordentligt på det andet, mener Lola Jensen.
'Fireårige Mynte lytter med og kommer til at føle sig forkert. Når hun bliver cirka ni år, står hun selv med ved computeren og ønsker forandringerne,' skriver hun på Facebook og fortsætter:
'Når et barn rammer puberteten, vil der altid være lidt utilfredshed med udseendet, sådan har det altid været. Unge med krøller ønsker glat hår og omvendt. Lyshårede ønsker mørkt hår og omvendt, måske samlet ca. 20 procent utilfredshed.'
'Men Mynte vil måske ramme puberteten med et mindre selvværd og max utilfredshed med sit udseende, bygget op igennem fokus på det perfekte look via rettelser på børnehave- og skolefotos (og YouTube og Instagram).'
Desuden understreger hun vigtigheden af at have virkelighedstro billeder fra sin barndom i et fotoalbum, da det for mange er med til at fortælle historien om ens liv, og hvem man er.
