Nervesystemet er ikke kun det, der gør en afslappet eller angst. Det indeholder også nøglen til ens forbrugsadfærd, fortæller Eva Diana, der er finansiel terapeut.

En usædvanlig kølig augustnat lå Eva Diana i sin seng og frøs. Hun havde kun sommerdyne på.

Hun beklagede sig til sin mand, den dyne var alt for tynd. Det var umuligt for hende at få varmen.

Da var det, at hendes mand kom et løsningsforslag:

»Lån dog nogle penge fra budgetkontoen og køb dig en varm dyne,« sagde han fra sin side af sengen.

Læs også: Jeg fik betalt en gæld på 400.000 kr. af på 18 måneder – ved at bruge en særlig metode

Dét lyder jo som en oplagt løsning på problemet. Men Eva havde aldrig selv tænkt tanken, at hun kunne købe en anden dyne.

Så langt rakte hendes fantasi ikke.

»Der gik det virkelig op for mig, at jeg havde et problem. Det er jo hverken sundt eller selvkærligt ikke at unde sig selv en dyne, der er varm nok,« siger hun.

Læs også: Ekspert i 'Luksusfælden': Her ville vi tage fat, hvis min egen økonomi var med i programmet

Behøver jeg virkelig købe medicin?

Pludselig så Eva, hvordan den type adfærd gik igen for hende.

»Jeg har i perioder været ekstremt nærig. Jeg vurderede hver gang, jeg skulle bruge nogle penge på mig selv, om det nu også var det værd. Når jeg skulle bruge penge, føltes det, som om der blev taget noget fra mig – tryghed,« forklarer hun.

Det resulterede i, at hun ikke altid købte sin astmamedicin, når hun burde.

I dag kalder hun det et 'Joakim von And-syndrom', hvor pengene er målet i sig selv og ikke et middel til at opnå det, man gerne vil i livet. Penge har i stedet fået så stor følelsesmæssig betydning, så det at 'miste' bare én krone, svarer til at miste sin allerbedste ven.

Først da hun fandt frem til sit pengetraume, formåede hun at bryde med sit mønster.

I dag, i sit arbejde som finansiel terapeut, hjælper hun andre med at både identificere og bearbejde deres pengetraumer.

Flere tusinde kroner på bøger

Eva forklarer, at pengetraumer er noget, man kan arve – på samme måde som andre traumer.

Sådan var det også i hendes eget tilfælde, hvor hun har haft økonomisk angst, siden hun var lille. Fordi hun voksede op med ekstrem økonomisk knaphed, hvor hendes familie i en periode vitterligt ingen penge havde.

Nu kan det lyde som om, at Eva så måtte have opbygget en kæmpe opsparing, fordi hun ikke altid undte sig selv de mest basale ting.

Men sådan fungerer det faktisk ikke:

»For når man lægger så meget bånd på sig selv, som jeg gjorde, bliver det så overvældende for ens nervesystem, at man på et tidspunkt går over i den anden grøft. Derfor endte jeg ofte at bruge alt, alt, alt for mange penge. På bøger.«

Eva fortæller, at hun kunne bruge flere tusinde kroner om måneden på bøger.

»Havde det været tøj eller tasker, er jeg sikker på, at folk ville have sagt 'ahh, er det ikke lidt ekstremt'. Men fordi bøger bliver set på som en god ting at bruge penge på, kunne det bare stå på. Men det var jo ovre i et misbrug. Jeg fik det vildeste kick af at gå ind på Saxo.«

Økonom, der ikke kan overholde et budget

Selvom Eva havde en kandidat i økonomi og var i gang med en uddannelse til psykoterapeut, kunne hun ikke styre sit budget, før hun fik arbejdet med sit pengetraume.

»Jeg hyperovervågede mine penge, og jeg kunne sidde i november og blive stresset over, at jeg i maj næste år ikke ville have penge nok. Jeg blev så stresset og projicerede min følelsesmæssige tryghed over på penge. Så jo flere penge, jo mere tryg kunne jeg føle mig.«

Eva fandt ud af, at der netop var tryghed, der var kernen for hende. At hun måtte kunne genfinde en tryghed i sig selv, så penge ikke længere var stedfortræder.

Det handler om det, hun kalder 'somatisk pengebevidsthed'. At ens pengeadfærd og forbrugsmønster er rodfæstet i kroppen.

»Tænk bare på den gang om året, hvor SKAT offentliggør deres årsopgørelser. Der er flere millioner inde at kigge den første dag, hjertet sidder i halsen, og der er flere timers ventetid. Det er så interessant, fordi det er kropslige reaktioner – som børn, der endelig skal i Tivoli,« siger hun og fortsætter:

»Er man omvendt bange for penge, undgår man bare at tjekke SKAT og sin konto generelt. Man forholder sig ikke til noget. Det giver ingen logisk mening, men det er netop pointen. Det drejer sig om overlevelse, liv og død,« siger hun.

Det skyldes, forklarer hun, at når penge drejer sig om overlevelse, aktiveres kamp- og flugtresponset i vores nervesystem.

Vi er indrettet sådan, at når den respons er aktiveret i vores nervesystem, har vi har svært ved at tage fornuftige beslutninger.

Derfor er det i høj grad folks relation til penge og den måde, det har sat sig i deres nervesystemer, som Eva arbejder med i sin praksis.

3 EKSEMPLER PÅ ØKONOMISKE TRAUMERS FØLELSER

  • Følelse af værdiløshed:
    Økonomiske vanskeligheder kan føre til en følelse af uduelighed og manglende værdi. For eksempel kan vi føle, at vi ikke bidrager nok til familien, hvis vi har mistet vores job eller kæmper med lav indkomst. Denne følelse af værdiløshed kan nedbryde vores selvværd og gøre det endnu sværere at håndtere økonomiske udfordringer.

  • Selv-tvivl:
    Usikkerhed omkring økonomien kan føre til selv-tvivl, hvor vi begynder at tvivle på vores egne evner til at tage gode beslutninger om penge. Denne tvivl kan lamme vores handlekraft, hvilket gør det svært at tage beslutninger, selv når det drejer sig mindre økonomiske valg

  • Overforbrug og ekstrem sparsommelighed:
    Økonomisk stress kan føre til ekstreme adfærdsreaktioner, hvor vi enten overforbruger penge eller bliver ekstremt sparsommelig. Overforbrug kan være et forsøg på at lindre stress og skabe en kortvarig følelse af kontrol, selvom det forværrer den økonomiske situation. På den anden side kan ekstrem sparsommelighed være et forsøg på at beskytte os selv mod økonomisk utryghed. Men det kan også føre til, at vi afskærer os fra nødvendige udgifter og aktiviteter, der kunne forbedre vores livskvalitet.

Folk tør ikke drømme

Hvem er det, der kommer til dig?

»Jeg arbejder med de mennesker, der - som mig selv - ofte ved en del om penge, men alligevel ikke kan få det til at løbe rundt. Mange med pengeproblemer kan hjælpes ved at lære lidt om forskudsopgørelsen og budgetter, men det er ikke dem, jeg arbejder med. Jeg arbejder med dem, hvis relation til penge er virkelig udfordret.«

Hvilken type grundkonflikt går oftest igen?

»Jeg ser meget økonomisk angst. Hvis folk er vokset op i knaphed, kan det skabe traumer, fordi de har en grundlæggende tvivl om, hvorvidt der er nok til dem.«

»Man kan selvfølgelig godt vokse op med få penge, men hvor forældrene har kompenseret på en fin måde. Men hvis man altid bare har oplevet penge som et knaphedsproblem, kan det påvirke ens adfærd senere hen på en uhensigtsmæssig måde.«

Er det kun økonomisk knaphed, der skaber pengetraumer?

»Nej, jeg har også meget velhavende klienter, der oplever, at andre mennesker tror, 'at hvis man har penge nok, har man ingen problemer'. Men der kommer bare nye problemer til – de føler sig isolerede og bliver i tvivl om, hvorfor folk er sammen med dem. Om det er, fordi de er rige, og folk vil have noget fra dem.«

Jeg kender flere, der ikke fortæller hvor mange penge de har, fordi de er bange for enten at blive udnyttet eller bliver ekskluderet fra fællesskabet.«

Hvad siger folk, når du fortæller om dit arbejde som finansiel terapeut?

»Der sker to ting. Først siger folk, at de ikke har hørt om finansiel terapi før. Derefter begynder de at fortælle om deres egne problemer med penge.«