Helt overordnet kommer skattereformen til at understøtte regeringens 2020-plan om at få folk til at gøre en ekstra arbejdsindsats og få flere i arbejde.
Nedenfor følger de elementer, der indtil nu er kendt via flere forskellige kilder i pressen.
Hvis du er i arbejde, kan du se frem til følgende:
Beskæftigelsesfradraget bliver fordoblet fra næste år, og det betyder 2500 kr mere i husholdningsregnskabet. Beløbet vil stige gradvist frem til 2022, hvor beløbet ender på 4100 kr.
Enlige forsørgere vil får tredobbelt beskæftigelsesfradrag, så der vil være ekstra incitament for at arbejde.
Grænsen for topskat hæves, så færre bliver ramt. I dag betaler man 15 pct i topskat af indkomst over 390.000 kr
Hvis du er på studerende, arbejdsløs, pensionist eller på anden overførselsindkomst:
Overførselsindkomster kommer ikke til at stige så meget som planlagt. Fremover skal reguleringen ikke følge lønudviklingen, men prisudviklingen
Hvis du er østeuropæer og arbejder i Danmark:
Fradraget for rejser nedsættes fra 50.000 kr til 25.000 kr
Hvis du har børn:
Børnechecken bliver beskåret for personer med en indtægt på mere end 700.000 kroner. Ved en indtægt på 800.000 kr, vil man miste 2000 kr om året i børnecheck.
Hvis du har fast ejendom:
Rentefradraget vil blive sænket gradvist med 5 pct fra 2017 - 2020 for renteudgifter over 50.000 kr for enlige og 100.000 kr for par.
Ejendomsværdiskatten holdes i ro indtil 2020
Hvis du har pensionsopsparing:
Der indføres en ny formueafgift på pensionsformue,
Hvis du har egen virksomhed:
I 2012 og 2013 bliver det muligt at afskrive 115 pct på investeringer i maskiner, værktøj og inventar