Venstre vil bruge fem milliarder kroner på at løfte folkeskolen med flere lærere og pædagoger i klasselokalerne og bedre fysiske rammer.

Det stod klart, da partiet onsdag præsenterede sit nye skoleudspil.

Planen er ifølge partiet selv fuldt finansieret. Men selv om pengene er fundet, mangler der stadig politisk gennemslagskraft.

Det vurderer B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup.

»Der skal nok være et publikum, som bakker op om forslaget. Men det er ikke sådan, at man sidder blæst bagover og tænker: 'Wow,'« siger han til B.T.

Venstres udspil kommer efter, Mette Frederiksen og Socialdemokratiet de seneste uger har markeret sig på skoleområdet.

Partiet har blandt andet foreslået en såkaldt 'lilleskole' med maksimalt 14 elever i klasserne fra 0. til 3. klasse.

»Socialdemokratiet har markeret sig meget de seneste uger. Deres skoleudspil er jo blevet kritiseret, blandt andet fordi det ikke nødvendigvis er en fordel med helt små klasser,« siger Henrik Qvortrup.

Han peger dog på, at det i høj grad er Socialdemokratiet, der har sat dagsordenen.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, adskiller sig politisk fra Socialdemokratiet på flere punkter i udspillet. Alligevel mener Qvortrup, at Venstre har svært ved at bryde ud af rollen som nummer to.

»I takt med, at mere og mere tyder på, at Mette Frederiksen bliver statsminister, og at det alene er et spørgsmål om, i hvilken konstellation det bliver, så kunne man godt prøve at fremmane nogle farer ved en ren rød regering,« vurderer han.

Ifølge analytikeren har Venstre indtil videre i valgkampen i for høj grad reageret på Socialdemokratiets dagsordener frem for at sætte sine egne.

»Problemet med at komme som nummer to er altid, at man mistænkes for ikke at have tænkt selvstændigt,« siger Henrik Qvortrup.

Du kan lytte til B.T. ValgkampB.T.dk, Spotify , Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Valgkamp

Under valgkampen kan du høre B.T. Valgkamp både tirsdag og torsdag! Her guider B.T.s politiske eksperter dig gennem valgkampens største historier. I denne uge lyder det fra Henrik Qvortrup, at Socialdemokratiets formueskat er en fælde, som de borgerlige er gået direkte i – et genialt træk fra S, mener Qvortrup, der også – mere eller mindre – dømmer blå blok ude af kampen om statsministerposten. En udmelding, som B.T.s debatredaktør, Joachim B. Olsen, ikke er helt enig i.Hør diskussionen i denne første tirsdagsudgave af B.T. Valgkamp, hvor panelet også vender Løkkes (uelegante) boligpressemøde, DFs ultimative krav, ugens some-moment og meget mere. Vært: Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Journalist: Maria Asmine Dam og Josefine Buhl Brinckmann  Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Teis Zacho Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.