Sent tirsdag aften kom en 21-årig mand alvorligt til skade i en soloulykke i Gråsten.
Det skriver JydskeVestkysten.
»Formentlig på grund af for høj fart mister han kontrollen over bilen, og han kører ind i en række mindre bøgetræer. Han er alvorligt kvæstet og overført til Odense Universitets Hospital,« siger politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi Chris Thorning Vesterdal til lokalmediet.
Ulykkens var så voldsom, at bilens motor blev slynget ud og landede 20 meter væk.
En anden person i bilen slap uden alvorlige kvæstelser.
Ulykken skete tirsdag kort før midnat på Fiskbækvej i Gråsten.
Del:
