»Er du sober nok til at gennemføre det her?«

Det var åbningsspørgsmålet til Liverpool-legenden Jamie Carragher, der stod sammen med danske Peter Schmeichel efter Champions League-semifinalen mellem Dortmund og Paris Saint-Germian, der endte 1-0 til værterne.

Baggrunden var, at den tidligere topforsvarer havde været på lægterne for at mærke stemnngen på 'Den Gule Mur' og havde fået otte fadøl. Ifølge eget udsagn. 

Klippet går nu sin sejrsgang på de sociale medier, og du kan se det her:

Schmeichel prøvede at holde lidt på formerne, men det var svært at styre Carragher, der indfangede Dortmunds engelske profil, Jadon Sancho, og overøste ham med lovord.

Senere ville studiet gerne vide, hvor Schmeichel havde gjort af sin overstadige makker.

»Han er i strafboksen,« sagde Schmeichel, men så stak 'Carra' sit hoved ind foran kameraet til stor morskab for Thierry Henry, Micah Richards og Alessandro Del Piero og vært Kate Abdo.

Returkampen spilles tirsdag.