Den argentinske fodboldlegende Diege Armando Maradona døde på tragisk vis som 60-årig efter en operation for en blodprop i hjernen. 

I kølvandet af hans død blev otte hospitalsarbejdere anklaget for at optræde på en upassende, mangelfuld og hensynsløs måde. Ikke mindst for at efterlade stjernen i smerte og uden hjælp i tolv timer før hans død.

Men nu er der en ny teori på bordet, skriver svenske Expressen

Forsvarsadvokaten for neurokirurgen Leopoldo Luque, der stod bag operationen på verdensstjernen, bestilte nemlig sin egen undersøgelse af dødsfaldet. 

Og ifølge den bestilte rapport skyldtes Maradonas død uregelmæssig hjerterytme påvirket naturlige eller eksterne årsager.

Højest sandsynligt forårsaget af et stof af samme karakter som kokain. Et stof Maradona - desværre - blev offentligt mistænkt for at misbruge i livets efterår. 

Særligt efter en video hvor Maradona simulerede på direkte tv under VM i Rusland i 2018, at han sniffede en bane kokain i forbindelse med en argentinsk scoring. 

Han har tidligere også indrømmet, at han døjede med et misbrug i slutningen af sin karriere. 

Rapporten modsiger undersøgelsen, der blev udført efter den tidligere VM-vinders død.

Historien, der først blev fremlagt, lød på, at Maradonas hjerteanfald varede i flere dage, men den nye rapport beretter om, at han kun var plaget af uregelmæssig hjerterytme i et par minutter, inden han døde. 

Retssagen mod de otte hospitalarbejdere begynder 4. juni.