Balancen mellem galt og genialt er svær at finde i modeverdenen.

Omkring 400 af jordens største berømtheder troppede op til det årlige Met Gala, som kaldes mopdeverdens største aften ude i byen.

Heriblandt var danske Caroline Wozniacki, men det gik åbenbart ikke så heldigt, mener Daily Mail, der har rangeret hende som en af de værst klædte på aftenen, hvor alle prøver at skille sig ud.

Desværre gik det ikke helt optimalt for den tidligere tennisstjerne, der spillede sin afskedskamp i april i Royal Arena.

Foto: ANDREW KELLY
Vis mere

'Tennis-spilleren Caroline Wozniacki led under et mode-kiks i den marine-blå kjole. Den var beskåret ved maven og havde store, puffede ærmer,' lyder dommen fra det britiske medie.

Modeskaberen Christian Siriano, der stod for Wozniackis kjole, var ikke overraskende uenig.

'Denne kvinde er så fantastisk og så talentfuld,' skriver han på Instagram om Wozniacki, som han kalder 'Min tennisSTJERNE'.

Ifølge mediet var den 31-årige dansker i den kedelige gruppe, som ikke ramte skiven, og den 'ære' fik hun lov at dele med navne som Katy Perry, Emily Ratajkowski, Cara Delevingne, Sarah Jessica Parker og Kylie Jenner.

Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Wozniacki var en af de få med sportslige baggrund, der fik en invitation til det store bal.

Udover manden David Lee, der har haft stor succes i NBA, var der blandt andet også besøg fra Venus Williams, snowboardstjernen Chloe Kim, Super Bowl-vinderen Odell Beckham Jr. og basketball-stjernerne Dwayne Wade og Russell Westbrook.