Anden halvleg af opgøret mellem Aston Villa og Olympiakos blev udsat, efter en fan faldt om med hjertestop. 

Det skriver flere engelske medier - heriblandt Daily Mail. 

Tilskuere blev bedt om at rømme en del af stadion for at gøre plads til redningspersonel, der hastede til den ramte fan. 

Den melding efterfulgte tilskuerne straks, så redningsarbejdet kunne pågå. Her blev et sort klæde holdt op, så den pågældende fan var skjult.

Spillet er siden blevet genoptaget i Conference League-semifinalen, men der er ingen meldinger om, hvordan den pågældende fan har det. 

En ambulance var hurtigt klar til at gøre fanen til hospitalet, og vedkommende blev sendt afsted med klapsalver fra publikum, der holdt vejret i chok i de dramatiske minutter. 

Hændelsen skete i pausen og betød, at anden halvlegs start var udskudt. Spillerne ventede i tunnelen, mens det hele udspillede sig, inden de indtog banen igen. 

Der er endnu ingen officiel melding om hændelsen.