'Tag jeres helbred alvorligt.'

Sådan lyder opfordringen fra Manchester United-stjernen Victor Lindelöfs kone, Maja, der har en følgeskare på over 250.000.

Hun er netop blev opereret i livmoderen og håber nu, at andre kvinder vil tage hendes opfordring og blive tjekket, hvis de mærker noget uden for normalen.

»Jeg har ikke haft det godt og jeg vidste i et stykke tid, at der var noget galt med min krop,« skriver hun.

Victor Lindelöf og Maja Nilsson Lindelöf på de røde løber sammen.
Victor Lindelöf og Maja Nilsson Lindelöf på de røde løber sammen. Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

I første omgang var det dog ikke hos forskellige læger, hun kunne få svar. Det fandt hun dog hos en gynækolog, der opdagede flere forhold, der skulle behandles.

»Jeg har det fint, mens jeg ligger herhjemme og hviler. Jeg vil bare minde alle jer kvinder om, at tage jeres helbred alvorligt. Og især at lytte til jeres kroppe og passe på jer selv.«

»Få taget en celleprøve fra livmoderhalsen, gå til gynækologen, tjek jeres bryster. Lyt til jer kroppe.«

Den 30-årige kvinde bor i Manchester, hvor hun har været, siden Victor Lindelöf sluttede sig til Manchetser United i 2017. De to har to sønner sammen.