Jeg havde en skøn fodbolddag i Parken.

Pokalfinaler er altid noget specielt – og jeg har været så velsignet at få lov at overvære en solid håndfuld af dem. Men der var noget særligt over 2024-udgaven.

Spillet på banen var intenst og topdramatisk med 749 VAR-tjek – men det var på tribunerne, at magien opstod.

Undskyld mig – men det kunne virkelig noget for mig, at hverken FCK eller Brøndby var med i den pokalfinale.

Ikke at Brøndbys og FC Københavns fans ikke er fantastiske (de er i europæisk topklasse!) – men det kunne noget, at finalen stod mellem to klubber og to fangrupperinger, der sjældent bliver forkælet med titler. Det her var et højdepunkt i deres karrierer/fanliv.

Det kunne noget, at 90 procent af de 34.000 tilskuere havde forladt deres bopæl ved daggry for at tage bus/tog/bil/færge til landets hovedstad for at støtte deres helte. Det var ikke bare to metrostop og så af ved Trianglen.

Det kunne også noget, at Fælledparken og dernæst Parken var så festival-hyggelig inden kampen! Røde og hvide trøjer i én stor fællesskål. Og man skulle ikke frygte for, at nogle tosser pludselig sprang ud af et buskads og ville slås.

Guderne skal vide, at den lille psykopat i mig nyder en gammeldaws aggressiv og ondsindet tribunestemning – som holder sig inden for lovens rammer selvfølgelig. 

Det kan nemlig godt noget, når fodbold bliver så vigtigt, at de 90 minutter føles som krig. Det er nok det, jeg forventer og håber på ved det københavnske derby i Brøndby på søndag.

Men det her kunne altså også noget. Jeg har sjældent været et sted, hvor der var så intenst et koncentrat af rendyrket glæde som inden denne fodboldkamp. 

Og i den alvorlige afdeling kunne det også noget for mig, at begge fangrupperinger med et fingerknips indstillede festen, da en AGF-fan faldt om og havde brug for akut lægehjælp. Vedkommende fik det vist heldigvis godt igen.

Så jeg forlod Parken med et smil – og også lidt klogere. For jeg anede ikke, at der fandtes så mange Silkeborg-fans. De fortjente denne dag.

P.s.: Hvor glæder jeg mig til, at AGF's forrygende fans får et ordentligt stadion i stedet for den sløje vaskebalje, der har dannet rammerne om de Hvi'e i hele min levetid. Det har de fortjent.