En amerikansk lærervikar har fået sig en fyreseddel.

Det sker efter, at han medbragte en karaokemaskine til klassen, hvorefter han begyndte at synge og lære eleverne sange af popstjernen Britney Spears.

Det skriver flere amerikanske medier - heriblandt New York Post, som både har været i kontakt med en forælder til en af de pågældende elever i klassen samt skolens ledelse.

Hændelsen fandt sted fredag på skolen Austin's Bowie High School, der er beliggende i Texas.

Her medbragte læreren den førnævnte karaokemaskine, som havde ekstra features såsom et imponerende lysshow.

Ifølge New York Post var eleverne i klassen noget nær i chok over lærervikarens bizarre undervisning, og en af eleverne begyndte derfor at filme showet.

Den video er siden gået viralt og går nu sin sejrsgang på internettet.

Se en video herunder (artiklen fortsætter under videoen):

Ifølge New York Post blev lærervikaren bedt om at forlade stedet efter timen, da han »ikke fulgte skoledistriktets undervisningsmetoder«.

Det amerikanske medie har talt med faderen til eleven, som står bag videoen, og han kalder episoden for 'bizar'.

»Det var meget forvirrende. Vi forstod ikke, hvad det handlede om, før vores søn forklarede sagen,« siger faderen ved navn Andre Abelkis og fortsætter:

»Vi er en smule oprørte over, at en lærervikar er ligeglad med at undervise, så jeg synes, det er rigtigt, at han blev fjernet fra klassen.«

Britney Spears blev forleden en del af undervisningen på en skole i Texas.
Britney Spears blev forleden en del af undervisningen på en skole i Texas. Foto: Mario Anzuoni
Vis mere

Navnet på den pågældende lærervikar er ikke blevet offentliggjort.

Der har ifølge New York Post floreret rygter om, at den pågældende person slet ikke var en lærervikar, men at hændelsen blot var en prank. Dette er dog ikke korrekt.

Det amerikanske medie har nemlig været kontakt med skolen, som bekræfter, at det var en vaskeægte lærervikar, som stod bag Britney Spears-undervisningen.

Ifølge skolen tog vikaren videre og underviste på en nærliggende skole efter hændelsen. Det er uvist, om denne klasse også fik lektioner i popmusik, eller om de modtog en mere traditionel undervisning.