Vejrguderne er de danskere, som skal til 1. maj-arrangementer særdeles venligt stemt.

Men et sted i landet bliver den første majdag en ret kølig fornøjelse.

Ikke alene fortsætter de seneste dages smukke forårsvejr.

I dag bliver nemlig endnu varmere, skriver DMIs vagthavende meteorolog Hans Peter Wandler, som i en kommentar lover »en hel del sol til de fleste«.

»Temperaturen kommer også godt med, 18 til 23 grader,« skriver han, men tilføjer så:

»Men også her kan der være lidt regionale og lokale forskelle.«

Igen er det vinden, der driller.

Den bliver i dag let til frisk fra øst de fleste steder, med ved kysterne over de sydøstlige egne op til hård.

»Dette vil gøre at temperaturen her vil ligge omkring 8 til 13 grader, da havet omkring os fortsat er relativt køligt,« forklarer Hans Peter Wandler.

Ikke desto mindre bliver det dog en flot 1. maj over det ganske land:

»Alt i alt en solrig dag med gode muligheder for aktiviteter i det fri,« slutter DMIs vagthavende meteorolog.