En syv måneder gammel pige fra Japan har virkelig formået at få brugerne af sociale medier til at koge over af sand fornøjelse - se bare på hendes hårpragt!

Chanco blev født i december med en hårpragt, som sjældent er set på et barn med hendes alder. Tykt, stort, sort hår.

Efter at hendes mor begyndte at poste billeder af den lille hårfagre skønhed i firemånedersalderen, blev hun hurtigt verdensberømt. Det skriver straitstimes.

På fotografierne kan man se hende i forskellige situationer med håret stylet på forskellige måder.

Nogle dage er det sat op med papirsløjfer og andre dage, er det bare sit naturlige hår, hun viser frem.

Selv om hun hidtil kun har 46 billeder på sin Instagramside, har hvert eneste foto modtaget mindst 10.000 likes og hundredevis af kommentarer.

I skrivende stund har Instagramsiden 133.000 følgere. De har alle travlt med at se, hvad hendes mor kalder 'en hår-dagbog'.

En Instagrambruger, houseofholl, siger: »Hun er bare så smuk. Min baby er ni måneder og har noget anstændigt hår, men hendes er bare helt utroligt.«