Normalt skinner solen fra en skyfri himmel på Californien i USA. Men nu kommer sneen i form af en ordentlig snestorm. Det er første gang det sker siden 1989.

»Jeg bliver nødt til at være ærlig over for jer gutter,« sagde en forbavset meteorolog fra Californien til seerne i denne uge. »Jeg har aldrig set et varsel om snestorm før.«

De samme meteorologer forudser, at der falder 2,4 meter sne i bjergene øst for Los Angeles, inden det bliver lørdag. Det skriver BBC.

Stormen har allerede bragt temperaturer under frysepunktet til meget af det nordlige USA. Og kulden kommer netop som dele af det sydøstlige USA har en hedebølge.

Sneen af allerede faldet i bjergene i San Barnardino County i Californien den 23. februar 2023.
Sneen af allerede faldet i bjergene i San Barnardino County i Californien den 23. februar 2023. Foto: Mario Tama / Getty Images / AFP
Vis mere
En person har fundet et snowboard frem og prøver det på en rasteplads.
En person har fundet et snowboard frem og prøver det på en rasteplads. Foto: Mario Tama / Getty Images / AFP
Vis mere

Kulden strækker sig over det meste af vestkysten og Canadas provins British Columbia.

Varslet om snestorm gælder kystbjergene i Ventura County og bjergene i Los Angeles. Det gælder fra tidligt fredag til lørdag.

Sneen kan lægge sig op til halvanden meter højt i bjergene rundt om byen Santa Barbara,

Meteorologerne siger, at det tykke lag sne vil blive ledsaget af kraftige vinde og en sigtbarhed, som ærmer sig nul.

Sneen er lige faldet i Californien – for førte gang siden 1989, har de fået et varsel om snestorm.
Sneen er lige faldet i Californien – for førte gang siden 1989, har de fået et varsel om snestorm. Foto: Mario Tama / Getty Images / AFP
Vis mere
Planterne er dækket med sne i Angeles National Forest i Californien den 23. februar 2023.
Planterne er dækket med sne i Angeles National Forest i Californien den 23. februar 2023. Foto: Mario Tama / Getty Images / AFP
Vis mere

Allerede torsdag lukkede flere skoler i Californiens nordvestlige del på grund af vejret.

»Dette er den første dag med sne, vi har haft i de 31 år, jeg har været i distriktet,« siger Jeff Napier. Han er ansat i Del Norte County School District, og han siger det til Los Angeles Times.

Snestormen har ført til de første dødsfald.

I Michigan døde en frivillig brandmand, da han kom i kontakt med et strømkabel, og i Oregon undersøger myndighederne et formodet dødsfald, der kan skyldes hypotermi på grund af snestormen.

En lastbil kører med et læs græs langs bjergene i San Gabriel i Californien.
En lastbil kører med et læs græs langs bjergene i San Gabriel i Californien. Foto: Mario Tama / Getty Images / AFP
Vis mere

En snemand er lavet i Angeles National Forest.
En snemand er lavet i Angeles National Forest. Foto: Mario Tama / Getty Images / AFP
Vis mere

I Californien er et træ væltet ned over et hjem. Et etårigt barn er i kritisk tilstand på hospitalet.

I fem stater var hundredtusinder af hjem og forretninger uden strøm torsdag nat, og flere end 8.000 flyafgange blev aflyst eller forsinket.

Temperaturen i Washington, D.C. var imidlertid på 27 grader celsius torsdag. Det er den højeste temperatur på denne dato, der er set der siden 1874!