To taler med få timers mellemrum, der begge prøver at tage patent på udlægningen af, hvad krigen i Ukraine handler om.

»For et år siden ventede verden på Kyivs fald. Jeg kommer lige fra Kyiv, og jeg kan fortælle, at Kyiv fortsat står – vel at mærke som en fri hovedstad,« sagde præsident Biden i sin tale i Warszawa.

Frihed var omdrejningspunktet i Joe Bidens tale tirsdag. Vi står midt i kampen mellem det gode og det onde, det frie og det ufrie, og konsekvenserne af denne kamp rækker langt ind i fremtiden for hele verden, lod Biden forstå.

Denne udlægning kunne ikke være længere fra præsident Putins tale til nationen i Moskva.

Joe Biden talte i Warszawa tirsdag eftermiddag.
Joe Biden talte i Warszawa tirsdag eftermiddag. Foto: WOJTEK RADWANSKI
Vis mere

»Lad mig gentage. Vesten startede denne krig, og vi er tvunget til at bruge magt for at stoppe den. De vestlige eliter lægger ikke skjul på deres mål om at besejre Rusland strategisk. Hvad betyder det, jo, det betyder at gøre det af med os en gang for alle,« sagde Vladimir Putin.

Begge præsidenter bruger bevidst historiens vingesus som ramme for deres fortælling. Putin gør krigen bizart nok krigen til en forsvarskrig mod fjender, der vil ødelægge Rusland på linje med nazisterne i Anden Verdenskrig.

Joe Biden har helt bevidst sluttet sig til rækken af amerikanske præsidenter, der bruger Europa som bagtæppe for store, historiske taler.

Vladimir Putin taler til nationen i Moskva den 22. februar.
Vladimir Putin taler til nationen i Moskva den 22. februar. Foto: MAKSIM BLINOV
Vis mere

I 1963 talte John F. Kennedy til verden fra Berlin, to år efter at Sovjetunionen havde opført Berlinmuren, der brutalt delte byen.

»Der er mange, som ikke forstår, eller siger, de ikke forstår den store forskel mellem den frie verden og den kommunistiske verden, lad dem komme til Berlin,« sagde Kennedy i talen, hvor han også sagde »Ich bin ein Berliner«.

Joe Bidens insisteren på, at dette var en kamp mellem den frie verden, og den ufrie ditto gav mindelser om Kennedys koldkrigsvirkelighed.

I 1987 holdt Ronald Reagan sin store Berlin-tale. Sovjetunionen var i dyb krise, og Ronald Reagan kom med en direkte opfordring til den russiske statsleder.

Præsident Ronald Reagan under sin berømte tale i Berlin i 1987.
Præsident Ronald Reagan under sin berømte tale i Berlin i 1987. Foto: Ira Schwartz
Vis mere

»Hr. Gorbatjov. Riv denne mur ned!« sagde Reagan ved den lejlighed. Som bekendt faldt muren to år efter, og efterfølgende også Sovjetunionen.

I talen i Warszawa tirsdag sagde Biden noget, der mindede lidt om Reagan.

»Putin valgte denne krig, og han kunne stoppe krigen med et enkelt ord,« sagde Joe Biden.

Der er næppe nogen tvivl om, hvem af de to statsledere, der objektivt er tættest på sandheden. Men det er ikke nødvendigvis lig med, at det også er den udlægning af historien, der på sigt bliver den vindende.

B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, fotograferet i Lviv, Ukraine.
B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, fotograferet i Lviv, Ukraine.
Vis mere

Det er bemærkelsesværdigt, at der onsdag var op mod 200.000 mennesker samlet i Moskva for at hylde de russiske soldater. Indtil videre, er det lykkedes Putin at sælge sin historie om en uundgåelig forsvarskrig til sit eget publikum.

Begge statsledere lagde i deres taler op til, at en lang og opslidende konflikt venter foran os. Det står nu også klart, at krigen i Ukraine på ingen måde længere er et regionalt anliggende. Der kæmpes om fremtiden, og indsatsen kunne ikke være højere.