To generaler i Sudan er lige nu midt i en i blodig duel, der kan koste titusindvis af liv.
»De kommer til at kæmpe, til der kun er en, der står oprejst.«, siger en ekspert.
Med 150.000 mand bag sig har general Hemeti, hvis fulde navn er Mohamed Hamdan Dagalo, noget at have sin hårde retorik i. Hans Rapid Support Forces (RSF) kæmper lige nu blodige slag med regeringshæren i millionbyen Khartoums gader.
Kampene har allerede bredt sig til andre dele af landet, blandt andet Darfour-regionen, hvor årtusindets første folkedrab fandt sted i 2003.
»Jeg kan ikke engang beskrive den uretfærdighed, min familie har måttet gennemleve,« fortalte general Hemeti Financial Times i et nyligt interview.
Dengang var Hemeti så aktiv en del af de bestialske kampe, at det skabte ham en karriere i hæren. En karriere, der med tiden gjorde ham til general og vicepræsident.
Men før det kom så vidt, var han kamelhyrde. Han siger, at hans familie blev ofre for brutaliteten dengang, da klanens 7.000 kameler blev bortført.
Folkedrabet i Darfur kostede mindst 300.000 mennesker livet og sendte mindst 2,5 millioner på flugt. Hemeti blev aktiv soldat for diktatoren Omar Al-Bashir og ledede sin egen Janjaweed-paramilitære gruppe.
Efter Darfur steg manden, der aldrig har fået en uddannelse, hurtigt i graderne, og han blev sammen med sin nuværende dødsfjende, Sudans leder, præsident Abdel Fattah al-Burhan, afgørende i kuppet mod Omar Al-Bashir i 2019.
Men hvis man troede, at der så ville blive fred og forsoning i landet med en befolkning på mere end 40 millioner, så tog man helt fejl. Hemeti og Burhan, som Hemeti kalder 'Djævelens budbringer', endte i et hadefuldt opgør om magten. Det er konklusionen på dette opgør, der lige nu udspiller sig i Khartoums gader.
Hemeti kalder Burhan for en gal islamist. Burhan kalder til gengæld Hemeti for en livsfarlig landevejsrøver.
»En stor del af Hemetis hær er ude af kontrol. De er ansvarlige for udbredt plyndring i Khartoum og den vestlige Darfur-region,« siger General Burhan i en pressemeddelelse.
Det er givet delvist rigtigt, men det betyder ikke, at Burhans regeringsstyrker opfører sig stort bedre. Øjenvidneberetninger fra Khartoum fortæller om vilkårlige overfald, voldtægter, kidnapninger og mord på civile.
Mens Vestens specialstyrker haster ind for at evakuere diplomater og udstationerede, før helvede bryder løs, gemmer Sudans civilbefolkning sig i deres lejligheder og huse. Der er kun sporadisk elektricitet i Khartoum, og det er for farligt at fortsætte udleveringen af den nødhjælp, som det vurderes, at langt over ti millioner er helt eller delvist afhængige af.
Resultatet kan blive en gigantisk humanitær katastrofe. Det kan for udenforstående være svært helt at fastslå, hvad konflikten handler om ud over magt, men det er åbenbart også rigeligt for kamphanerne.
Præsident Burhan, som ledede Al-Bashirs regeringshær i Darfur, blev siden hjernen bag kuppet mod sin gamle chef. På trods af løfter om en transition mod demokrati skete det modsatte.
»General Burhan begyndte at genindføre det gamle regimes islamisme og at reinstallere de gamle islamister. Det stod klart, at Burhans plan var at genindføre det gamle diktatur med sig selv ved magten,« siger Saddiq Tower Kafi, en uafhængig lokalpolitiker, til BBC.
Det interne opgør er nu endt i et blodbad, som frygtes at kunne brede sig til resten af landet, ja, måske hele regionen. Talrige mæglingsforsøg og våbenhviler er indtil nu mislykkedes, og der er udsigt til, at civilbefolkningen kommer til at betale en uhyrlig pris for de to ambitiøse og skånselsløse generalers blodige duel.
»Det her er en eksistentiel konflikt for begge generaler. De kommer til at kæmpe, til der kun er en, der står oprejst,« siger Kholoos Khair, en Khartoum-baseret analytiker, til Financial Times.
Begge kamphaner siger, at de vil bringe demokrati til Sudan. Ingen af dem fortæller formodentlig sandheden.
