Det 300 meter lange containerskib 'Dali' kolliderede i nat med en bro i Baltimore, som endte i et brokollaps.

Men det er ikke første gang, at skibet har været i en ulykke.

Dali-skibet med IMO-nummeret 9697428 kolliderede nemlig i juli 2016 med en kaj i Antwerpen Havn, skriver Vesselfinder blandt andet.

Hændelsen skete i godt vejr og var forårsaget af en fejl fra skibsføreren og kaptajnen ombord.

Skibet havde betydelig momentum agter, hvilket fik den til at brage ind i kajens stenmur med betydelig fart.

Dali led betydelige skader i agterstavn og agterspejl. Containerskibet forblev flydende, men havde nogle brud nær vandlinjen og skulle repareres. Skibet blev tilbageholdt og lagt til kaj til Deurganckdok, Antwerpen, hvor det blev repareret og fuldt inspiceret.

Kajen blev også alvorligt beskadiget og lukkede for lasthåndtering af sikkerhedsmæssige årsager.

Klokken 01.27 lokal tid tirsdag i Baltimore kolliderede Dali med Key Bridge, som er et trafikalt knudepunkt i området.

Kort tid efter kollapsede broen, hvor mindst 20 arbejdere og syv køretøjer røg i vandet og er savnet.

Det store danske rederi Mærsk er indblandet i den katastrofale ulykke, hvor containerskibet 'Dali' påsejlede broen Key Bridge, som derefter styrtede sammen.

Skibet er chartret af Maersk, oplyser rederiet Synergy til B.T.

Til B.T. bliver det også bekræftet, at containerskibet er ejet af firmaet Grace Ocean Private, mens Synergy Marine Group står for driften af skibet.

Følg med i B.T.s livedækning HER.