Donald Trump forsøgte at ændre valgresultatet ved at indsætte en ny justitsminister, men blev stoppet af et internt oprør i hans egen regering.

Det skriver flere internationale medier - blandt andet The Guardian - på baggrund af en 394-sider lang undersøgelsesrapport, udarbejdet af Senatet.

Rapporten er den hidtil mest grundige beskrivelse af Donald Trumps forsøg på at fastholde magten efter det tabte præsidentvalg i 2020.

Den dag i dag fastholder Donald Trump, at valget blev 'stjålet' fra ham, og at han er den sande vinder. En påstand, han ikke har beviser for, og som er blevet tilbagevist i retten igen og igen.

75-årige Donald Trump tabte i november valget med en klar margin til den 78-årige demokratiske modkandidat, Joe Biden. Etter valget forsøgte han intenst at få omstødt valgresultatet.

I december valgte hans justitsminister, William Barr, at gå af. Forinden havde han gjort det klart, at han ikke mente, der var beviser for Donald Trumps påstande om valgfusk.

Jeffrey Rosen blev deretter indsat som fungerende justisminister, men ham var Trump heller ikke tilfreds med.

»En ting vi ved, er, at du ikke kommer til at gøre noget for at ændre valget,« sagde Trump ifølge rapport til Rosen.

På et møde i det hvide hus 3. januar forsøgte Trump at få Jeffery Rosen fyret og i stedet indsætte den fungerende vice-udenrigsminister, Jeffrey Clark.

Clark var mere åben over for at forfølge Donald Trumps beskyldninger om valgsvindel. Men Trumps forsøg på at indsætte en ny justitsminister blev stoppet efter massive protester i hans egen regering.

Under et fire timer langt møde gjorde adskillige unavngivne personer i regeringen det klart for præsidenten, at de ville sige op, hvis Clark blev stillet i spidsen for Justitsvæsnet.

Trumps påstande om valgsvindel er blevet tilbagevist af Cybersecurity and Infrastructure Security Agency samt medier, valgsteder og valgobservatører. En række amerikanske domstole har afvist at optage sager om valgsvindel på grund af manglende beviser.