B.T. i Tyrkiet – Her er koldt i Tyrkiet lige nu, og snestorme i de østlige egne har gjort redningsarbejdet efter de to store jordskælv endnu sværere.
Næsten 4500 meldes allerede døde i Tyrkiet og Syrien, og frygten er, at det virkelige dødstal er endnu højere.
På flyet fra Bukarest til Istanbul mandag overhørte B.T.s udsendte en samtale, der utvivlsomt er en af mange med samme emne netop nu. Denne her foregik dog på på engelsk.
En midaldrende mand talte med en, der må have været familie. Han spurgte om nyt om mennesker. Han kendte.
»Har du ikke hørt fra nogen af dem. Ikke en lyd?,« spurgte han nervøst.
Efter et længere svar på telefonen rystede han på hovedet og tørrede nogle tårer væk fra øjenkrogen.
Manden ønskede ikke at oplyse sit navn til B.T., men han fortalte, at der er mange, han kender, som man ikke ved, hvor er og som ingen har hørt fra siden jordskælvene.
De uhyggelige og kaotiske billeder fra det sydøstlige Tyrkiet og vestlige Syrien er desværre analoge med historiske billeder gennem tiden fra det selvsamme område, der er et af verdens uroligste – både politisk og seismisk. Det er svært at forstå, at de i forvejen så hårdt prøvede mennesker her skal rammes af denne tragedie også.
Tyrkiet har gennemlevet verdens fire dødeligste jordskælv de sidste 50 år. I 1975, 1983, 1999 og 2020. Selvom det er for tidligt for alvor at gisne om det endelige tabstal, så viser historien, at det kan blive væsentligt højere end de 4000 ofre, man nu ved er døde.
Spørgsmål vil med rette utvivlsomt blives stillet til, hvorvidt de mange sammenstyrtede bygninger var opført efter de standarder, der er nødvendige her, men lige nu og i mange dage frem gælder det bare redningsarbejde.
I Istanbul som i resten af landet sad folk sent mandag aften klistret til tv-skærmene i håbet om at høre godt nyt. Men det er mestendels forfærdeligt nyt, der meldes ud. Pårørende, der ikke kan finde hinanden, folk begravede i murbrokker.
Der arbejdes intenst og døgnet rundt i det store katastrofeområde. Der er både en kamp mod uret og en kamp med elementerne. Fra hele verden er der kommet tilkendegivelser om, at akut nødhjælp er på vej, og det er der i den grad brug for. Men den barske sandhed er, at kriser og krige ofte står i vejen for at nødhjælpen når frem til dem, der har allermest brug for det.
»Der er desværre belæg for, at stridigheder trumfer ønsket om at redde liv, og at selv en katastrofe som denne ikke nødvendigvis fører til mere fred,« siger professor i katastrofer og sundhed ved University College London til Financial Times.
For taxichaufføren B.T. talte me, da vi kørte gennem snestormen sent mandag aften, er det dog det nære der fylder nu, og han er ikke optimistisk.
»Vi har kun set toppen af isbjerget. Dødstallet vil blive ved at stige de næste dage. Det bliver rigtig slemt det her,« siger Huseyin til B.T. i Tyrkiet.
