Det tyrkiske valg bliver kaldt det vigtigste i verden i år. Torsdag trak en af kandidaterne sig efter rygter om skandaler. Den dramatiske udvikling kan ændre resultatet af valget.

Forventningen har indtil nu været, at ingen partier ville nå over de magiske 50 procent i første valgrunde, men det har pludselig ændret sig.

Muharrem Ince fra Fædrelandspartiet har nemlig trukket sit kandidatur her tre dage før valget.

»Jeg trækker mit kandidatur, og jeg gør dette for mit fædrelands skyld,« siger Muharrem Ince ved et pressemøde i Ankara.

Muharrem Ince taler forleden. Nu har han trukke sit kandidatur, hvilket kan få stor indflydelse på det endelige resultat af valget.
Muharrem Ince taler forleden. Nu har han trukke sit kandidatur, hvilket kan få stor indflydelse på det endelige resultat af valget. Foto: Uncredited
Vis mere

Ince har været beskyldt for at have taget imod bestikkelse, og det forlyder også, at der florerer et videobånd med inkriminerende sexoptagelser, der skulle implicere præsidentkandidaten.

Det er for sent at fjerne hans navn fra stemmesedlerne, og det vides ikke, hvad hans udmelding kommer til at betyde for det endelige valgresultat.

Muharrem Ince var kritisk over for præsident Erdogan, men ønskede ikke at tilslutte sig den koalition, der udfordrer Tyrkiets leder gennem 20 år.

»Det er umuligt at forudse, hvad dette betyder for valgresultatet. Jeg tror, at nogle vælgere, der ville have stemt på ham, vil stemme på Erdogan og andre på oppositionen. Vi er meget optimistiske om, at vi vinder valget i første runde,« siger viceborgmester i Istanbul for Erdogans AKP-parti, Kura Gülal, til B.T. i Istanbul.

B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, dækker det spændende og vigtige valg i Tyrkiet. Lige nu befinder han sig i Istanbul.
B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, dækker det spændende og vigtige valg i Tyrkiet. Lige nu befinder han sig i Istanbul.
Vis mere

Men markedet reagerede prompte på udsigten til, at der kommer en endelig afgørelse søndag. De tyrkiske aktier steg med fem procent torsdag.

Det store spørgsmål er dog, om Muharrem Inces farvel i virkeligheden ikke favoriserer oppositionen. Han har de seneste år været skarp i sin kritik af den siddende præsident. Ince var tidligere kandidat for oppositionsleder Kilicdaroglus CHP-parti i 2018, men meldte sig siden ud i utilfredshed og dannede sit eget Fædrelandsparti.

Valget finder sted søndag, og B.T er til stede i Tyrkiet.