En fem år gammel dreng blev juleaften flænset til døde af en hund i Australien.

Det skriver News.com.au.

Drengen legede udenfor med hunden på en privat ejendom ved Varsity Lakes, da hunden pludselig angreb ham.

Ulykken skete omkring klokken 11:45 lokal tid. Drengen fik sin ryg og nakke flænset op og fik herefter hjertestop.

Drengens bedstemor forsøgte at redde sit barnebarn og hive hunden væk fra ham.

Både drengen og bedstemoren blev kørt til Gold Coast University Hospital. Bedstemoren slap med overfladiske skrammer, men drengen klarede den ikke trods intens behandling på sygehuset.

Hunden var ifølge de australske medier en blanding mellem en engelsk bull-terrier og en amerikansk bulldog.

Amerikanske Bulldogs har været forbudt i Danmark siden 2010.