Så skete det igen. En kollision mellem et af Odense Letbanes tog og en bil fandt sted onsdag, og blev et godt symbol på noget af den problematik, som Keolis, letbanens operatør, der overtog samme dag, står over for.
Det er nemlig ikke en hemmelighed, at der i Odense har været knap 1.000 såkaldte nærvedhændelser. Altså episoder, hvor letbanen har været meget tæt på et sammenstød med en anden trafikant.
»Jeg vil mene, at alle vores letbaneførere har prøvet at aktivere farebremsen på det ene eller andet tidspunkt, mens vi har kørt testkørsel,« siger letbanedirektør ved Keolis, Thomas Brændstrup.
Han forklarer, at farebremsen er den sidste i en tretrinsraket, letbaneførerne kan bruge, hvis de kan se, at der kan være optakt til en mulig uheldig hændelse og eventuelt et sammenstød.
De to trin, førerne kan bruge inden, er først en klokke og dernæst et kraftigt horn. Og hvis det så ikke virker, kan letbaneførerne vælge at bruge farebremsen, som er et dobbeltsikrende bremsesystem, der sætter ind.
En bremse, der er brugt ved alle de sammenstød, der er fundet sted i Odense, mens der er kørt testkørsel.
For foruden de mange nærvedhændelser, så har der også nu fundet syv ulykker sted, hvor både fodgængere, bilister og cyklister er stødt sammen med letbanen.
Det på trods af, at man kun har kørt testkørsler på den fulde strækning siden midten af december sidste år. Ét af tilfældene fandt sågar sted, inden man var begyndt at køre den fulde rute igennem Odense.
Derfor er det også vigtigt, at letbaneførerne er godt klædt på til at køre.
»Letbaneførerne er trænet til en defensiv kørestil og at være opmærksomme på forskellige ting omkring dem, så det netop kun bliver ved nærvedhændelser og ikke bliver til ulykker,« siger Thomas Brændstrup.
»Vi vil hellere have, at de aktiverer bremsen en gang for meget end en gang for lidt.«
Direktøren forklarer, at ved de ulykker, der allerede er fundet sted, har førerne været i kontakt med Keolis' psykologberedskab, som har vurderet, om der har været brug for flere samtaler. Det har der indtil videre ikke været.
Ligeledes er det ikke bange førere, Keolis sender ud og køre dagligt.
»Vi hører fra vores letbaneførere, at de ikke er nervøse for at komme ud at køre. Tværtimod. Men de er til gengæld overraskede over, hvor mange episoder, der trods alt har været.«
Tallet er også langt højere, end det har været i Aarhus i en sammenlignelig periode eller andre steder, hvor Keolis kører, fortæller Thomas Brændstrup.
Letbanedirektøren mener en af grundene til, at det er tilfældet i Odense, hænger sammen med ruten.
»Det er jo sådan, at i Odense er der flere lyskryds, som letbanen passerer. I Odense er der 56 steder, hvor vejtrafik og letbane krydser hinanden, cirka tre gange så mange som i Aarhus, så man har mange flere interaktioner trafikanterne imellem,« siger direktøren.
Han maner dog til ro og siger, at det også handler om tilvænning. Thomas Brændstrup vurderer, at man allerede om nogle måneder vil se en markant nedgang i nærvedhændelser og ulykker.
Desuden siger han, at det er meget sjældent, at sammenstød med en letbane får enten fatale eller alvorlige følger for dem, der støder sammen med den.
»Det kan jo ske, hvis en bil bliver slynget rundt og eventuelt rammer andre trafikanter, men det er altså sjældent,« siger han.
