For andet år i streg er der kage-kvaler for Aryna Sabalenka.
Denne gang var tennis-superstjernen dog selv ude om det.
Verdenstoeren fejrede sin fødselsdag efter finalenederlaget i Madrid mod verdens bedste spiller, Iga Swiatek, og det gik strålende, lige indtil der skulle spises kage.
Se klippet her:
Sidste år kom der en stor sag ud af, at den store tennisturnering i Madrid havde givet en kæmpe fødselsdagkage til hjemmefavoritten Carlos Alcaraz og en lille kage til Sabalenka.
Det sendt et helt forkert signal i forhold til ligestilling, tordnede kritikere.
Det gjorde det heller ikke bedre, at finaleparrene i kvindernes double-turnering ikke fik lov at sige tak til tilskuerne efter deres kamp, hvilket der aldrig kom en forklaring på.
Turneringsdirektøren Feliciano Lopez prøvede dog at forklare kage-fordelingen ved at pege på Alcaraz' tilhørsforhold til turneringen.
Han skrev desuden:
»PS: Jeg håber, at Rune ikke også blev ked af sin behandling.«