Det, som vi var vidne til her mandag aften i Silkeborg, mindende om det legendariske FC Barcelona-mandskab i 2008-2009-sæsonen.  Hvorfor det var tilfældet, kan du læse meget mere om i afsnittet 'Så du det'? 

Herunder får B.T.s dom over Silkeborgs vilde 3-0-sejr over FC Midtjylland, som gjorde guldrømmene i Herning led et voldsomt knæk.  

Det er næsten ikke fair at skulle give denne hæder til blot én enkelt spiller for Silkeborg på en aften, som de sent vil glemme.

Tonni tonsede dem i front og spydsspidsen var i forrygende spillehumør i en første halvleg, hvor Silkeborg lignede det mandskab i bronze-sæsonen, som imponerede alt og alt med det fantastiske flotte fodboldspil - og i en gylden halv time var det endda meget bedre det.

For Tonni Adamsen og co. stod for en tretrinsraket af fuldstændig forrygende scoringer, og alle kom de næsten ud af ingenting.

Et mål og et oplæg blev det til for Tonni Adamsen, der sjældent har haft støvlerne bedre snøret på, end han havde her til aften.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Der er mange fra FCM-mandskabet, der kunne have løbet med flop-titlen i et opgør, hvor de langt fra kendte deres besøgstid - og blev løbet over ende i første halvleg, som var de et lokalt serie 5-mandskab, der løb groggy rundt inde på plænen, fordi tømmermændene havde sat sig i dem fra festen natten før.

Joel Anderson løber dog med hædren, da han var dårlig i begge ender.

Han brændte en oplagt mulighed, og Joel Andersson var også manden, der med brystet nærmest lagde bolden perfekt til rette for Adamsens føringsmål.

Der kunne godt være et mareridt på vej over den præstation, når Joel Andersson rammer puden i nat.

Det er fuldstændig absurd, at et mandskab, der har haft ulideligt svært at tro på egne evner, bankede den ene klasse kasse i mål efter den anden.

Vi blev underholdt noget så gevaldigt i en gylden halv time, der sjældent er set vildere i Superligaen.

I over et halvt år havde Silkeborg ellers ikke sejret i Superligaen, men det gjorde de så sandelig noget ved i aftenens opgør mod FC Midtjylland.

Thomas Thomasberg lignede en mand, der havde set et mandskab genopstå fra de døde - hvilket jo heller ikke var langt fra sandheden.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det nok første - og måske sidste gang - at man kom til at forveksle et Silkeborg-mandskab med FC Barcelonas legendariske hold i 2008/2009-sæsonen.

Ikke desto mindre var det tilfældet mandag aften i Silkeborg, da det legendariske mandskab blev 'genfødt' i form af Silkeborgs startende 11 i opgøret.

Tiki-takaen opstod især ved Silkeborgs vanvittigt flotte 2-0-scoring, hvor Anders Klynge som reinkarnationen af Lionel Messi i sin storhedstid bragede bolden i mål, efter et fantastisk forarbejde af først Joel Felix og Mark Brink, som spillede FCM's kæder pinligt tynde.

Herefter fik Alexander Lind bolden og med hælen vippede han elegant læderet i dybden til Klynge, som kvitterede med et drømmemål. Det var simpelthen bare smukt at se.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Efter mere end et halvt år i mørket, er Silkeborg tilbage i lyset i Superligaens mesterskabsspil. 

Der er ikke nogle chancer for at opnå medaljer, men alle mesterskabskandidaterne må frygte en tur til Silkeborg nu.

Ulvene fra Herning blev tæmmet noget så gevaldigt i Silkeborg og rejser hjem med et ordentlig tilbageslag i kampen om mesterskabet.

Fordelen er hos Brøndby nu, der har fire point ned til netop FCM og rivaler fra FCK efter mandagens noget overraskende resultat.