Mange mænd undlader at blive undersøgt for kræft i tarmen, selvom de er i større risiko for at blive ramt af sygdommen end kvinder. Derfor er der ekstra god grund til for mænd at være opmærksomme på symptomer, der kan være tegn på tarmkræft.
Screeningsprogrammet, som blev indført i Danmark i marts 2014 for at opdage tarmkræft i tidligere stadier, tilbydes i disse år til alle danskere mellem 50 og 74 år. Men hvor 64 pct. af kvinderne mellem 50-54 år takker ja, gælder det kun 51 pct. af mændene, viser nye tal, som overlæge og formand for tarmkræftscreening-databasen Morten Rasmussen har trukket til BT.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen - du får også adgang til en stor infografik med symptomer, statistik mv.
For få mænd takker ja til tilbuddet om at blive screenet for kræft i tyk- og endetarm, selvom de er i højere risiko for at udvikle sygdommen end kvinder.
Det skal kampagner målrettet mænd rette op på, mener flere eksperter deriblandt overlæge og formand for tarmkræftscreening- databasen Morten Rasmussen.
»Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan nedbringe antallet af personer, som dør af tarmkræft, hvis vi i højere grad målretter screeningen mod mænd,« siger han.
Screeningsprogrammet, som blev indført i Danmark i marts 2014 for at opdage tarmkræft i tidligere stadier, tilbydes i disse år til alle danskere mellem 50 og 74 år. Men hvor 64 pct. af kvinderne mellem 50-54 år takker ja, gælder det kun 51 pct. af mændene, viser nye tal, som Morten Rasmussen har trukket til BT.
Større risiko hos mænd
Dermed har 49 pct. af mændene i den aldersgruppe ikke reageret på invitationen. Samtidig oplyse han, at risikoen for at udvikle tarmkræft, inden man bliver 75 år, er hhv. 3,8 pct. for kvinder og 5,0 pct. for mænd.
»Det gælder dybest set om, at screeningen rammer de personer, som får mest ud af det og tager mindst skade,« siger han.
Selve afføringsprøven, som er første skridt i screeningen, er helt ufarlig, men den kikkertundersøgelse, som tilbydes efterfølgende, hvis man har fundet blod i afføringsprøven, kan i værste fald give blødninger eller stikke hul på tarmen.
I 2015 fik i alt 48 personer komplikationer i forbindelse med kikkert-undersøgelsen. Den risiko skal naturligvis opvejes mod chancen for at finde og behandle kræft, inden den udvikler sig.
I 2015 var den gennemsnitlige deltagelse i programmet 63 pct. for både mænd og kvinder. Det tal ser Morten Rasmussen gerne vokse i specielt udsatte grupper som for eksempel mænd. Han foreslår eksempelvis en oplysningskampagne.
»Men det er vigtigt, at vi i højere grad rammer mændene,« siger han og fortsætter:
»For som det ser ud nu, har vi ikke kapacitet til at screene ret mange flere end 60 pct., før vi får uddannet flere til at varetage opgaven.«
I 2015 fik knap 5.700 danskere konstateret kræft i tyk- eller endetarm. Symptomerne som for eksempel afføringsproblemer og træthed er diffuse og viser sig ofte først, når sygdommen har udviklet sig. I 2014 indførte regionerne derfor tilbuddet om screening for at blive bedre til at opdage sygdommen i tide. I løbet af de første 22 måneder, screeningen nu har kørt, har lægerne fundet 2.041 tilfælde af kræft alene ved screeningen.
Dermed lever screeningsprogrammet op til forventningerne, men det kan blive langt mere effektivt, hvis deltagelsen øges i specielt udsatte grupper, konkluderer forfatterne i en ny årsrapport fra Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase. Det kan eksempelvis være mænd, men også rygere, overvægtige og personer med stort alkoholindtag er særligt udsatte for at udvikle tarmkræft.
Lige nu er forskere i Region Midtjylland derfor ved at undersøge, hvordan deltagelsen i screeningen ser ud i forskellige sociale lag, da man har en forventning om, at lavere uddannede kan være sværere at lokke til at deltage.
Overlæge i Kræftens Bekæmpelses afdeling for forebyggelse og oplysning Ulla Axelsen ser stor mulighed for udvikling på tarmkræft-screeningen, da tilbuddet stadig er nyt.
»Det er altid godt at overveje, når nu vi får nye oplysninger om deltagelse, om vi kan gøre det bedre eller noget særligt for udvalgte målgrupper, som for eksempel mænd ellerregionale forskelle,« siger hun.
Oplyst valg
Kræftens Bekæmpelse har dog ikke umiddelbart taget stilling til, om de kunne finde på at målrette screeningsinformation til mændene.
»Men generelt er vi meget opmærksomme på, at de tror, de har et bedre helbred end kvinderne, og at de er tilbøjelige til i mindre grad at søge læge,« siger hun.
Derudover påpeger hun, at kvinderne allerede er vant til at deltage i screeningsprogrammer i forbindelse med livmoderhalskræft og brystkræft, mens det er helt nyt for mændene.
Karsten Juhl Jørgensen, overlæge og vicedirektør ved Det Nordiske Cochrane Center, en uafhængig forskningsenhed på Rigshospitalet, er enig i, at en kampagne målrettet mændene er en mulighed.
»Men det er vigtigt, at den informerer ærligt og ikke har som hovedformål, at de skal deltage,« siger han.
Karsten Juhl Jørgensen mener nemlig ikke, at deltagelsesprocenten er vigtig i sig selv, men at mændene tager et valg på en oplyst baggrund. Folderen fra Sundhedsstyrelsen, der følger med det prøve-kit, som man får tilsendt til afføringsprøven, er blevet bedre, mener han.
»Men den kunne sagtens følges op af flere oplysningskampagner, eller at man opsøgte mændene, hvor de arbejdede for at sikre, at de forstod informationen omkring screeningen, så alle fik en god forståelse af, hvad screening kan have af gavnlige og skadelige effekter, så de ved, hvad de går ind til – såfremt de altså vælger at sige ja,« siger han.
JA ELLER NEJ TIL SCREENING?
FORDELE:
Bedre overlevelse: Ved at undersøge en afføringsprøve for usynligt blod, kan man opdage tarmkræft på et tidligt tidspunkt. Det giver bedre mulighed for at blive behandlet og helbredt.
Skånsom behandling: Hvis kræften opdages tidligt, er der bedre mulighed for, at du kan behandles med skånsomme kirurgiske teknikker.
Forebyggelse: I screeningen kan man også opdage forstadier - polypper - til kræft og derefter fjerne dem, inden de udvikler sig til kræft. Det er dog ikke alle forstadier, der vil udvikle sig til kræft.
ULEMPER
Bekymring og falsk alarm: Selvom afføringsprøven viser tegn på blod, er det ikke sikkert, at du har kræft eller anden sygdom i tyk- og endetarm. Årsagen kan f.eks. være blødning fra en rift eller hæmoride. Derudover kan tiden, mens man venter på svar, give frygt og uro.
Overbehandling: ikke alle forstadier - polypper - udvikler sig til kræft. Man kan derfor komme til at fjerne polypper, som egentlig var ufarlige - og sådanne indgreb er ikke uden risiko for komplikationer.
Falsk tryghed: Selvom afføringsprøven ikke viser tegn på blod, kan du alligevel godt have eller få kræft i tyk- og endetarm. Testen finder seks ud af 10 personer med tarmkræft.
Ubehag: Selve afføringsprøven kan være grænseoverskridende, da man skal opsamle sin afføring og sende den med posten. Hvis der er blod i prøven, bliver du henvist til en kikkertundersøgelse, hvor en kikkert undersøger tarmen indefra. Undersøgelsen er ubehagelig og ikke uden risiko, da man kan få blødninger fra tarmen eller få stukket hul på tarmen.
Kilde: Screening for tyk- og endetarmskræft af Sundhedsstyrelsen, Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport 2015 m.fl.
