Dårligere behandling, usikkerhed og mere ulighed i sundhed.
Det vil ifølge Diabetesforeningen ramme op mod 49.000 danskere.
For ifølge patientforeningen vil en stramning af mulighederne for at få tilskud til diabetesmedicin skabe usikkerhed og utryghed hos op mod 49.000 borgere med type 2-diabetes.
Det er Lægemiddelstyrelsens afgørelse om det fremtidige offentlige tilskud til diabetesmedicin, der ikke er insulin, som Diabetesforeningen er stærkt utilfreds med.
»Det kan betyde, at deres diabetes vil være mindre velbehandlet i den periode, hvor den anden medicin skal testes. Det kan være forbundet med stor usikkerhed at skifte medicin,« siger forskningschef Tanja Thybo fra Diabetesforeningen i en pressemeddelelse.
Baggrunden er, at alle type 2-diabetikere, som ikke har prøvet de såkaldte SGLT-2-hæmmere, som eksempelvis Forxiga og Jardiance, fremover skal drøfte med deres læge, om de skal afprøve det først, eller søge enkelttilskud til den GLP-1-analog, som de bruger i forvejen.
Tanja Thybo frygter også, at Lægemiddelstyrelsens afgørelse vil skabe mere ulighed i diabetikernes sundhedstilstand, idet de 49.000 mennesker kan risikere at blive opkrævet et gebyr ved lægen på op til 500 kroner for ansøgningen om enkelttilskud.
»Vi er meget bekymrede for, om ansøgningerne om enkelttilskud vil afholde nogle patienter fra den bedst mulige behandling, når de nu skal betale for, at lægen revurderer deres situation. Ofte hænger en ustabilt reguleret diabetes også sammen med at være socialt udsat«, siger hun.
Til gengæld er Tanja Thybo tilfreds med, at de omkring 52.000 mennesker med type 2-diabetes, der allerede har prøvet SGLT-2-hæmmere, med Lægemiddelstyrelsens nye afgørelse kan fortsætte med den medicin, som deres læge har anbefalet dem.
