To besætningsmedlemmer på det færøske fiskeskib, Kambur er savnet, efter at skibet tidligere tirsdag blev ramt af en kæmpebølge.

Det skriver mediet Maritime Danmark.

Skibet befandt sig 17 sømil syd for Akrabyrgi på Suderoy, som er den sydligste del af Færøerne.

Den resterende besætning slog alarm til de færøske myndigheder lidt i kl. 8 lokal tid, efter at en kraftig bølge havde ramt skibet i hårdt vejr.

Man har sendt en redningshelikopter som et led i eftersøgningen.

Helikopteren tog i første omgang 13 besætningsmedlemmer med om bord og bragte dem på land.

Herefter returnerede helikopteren og reddede endnu et medlem af besætningen, men man kunne ikke finde de sidste to.

Skibet har udviklet kraftig slagside og er i fare for at synke, skriver Maritime Danmark. 

Via radarredskabet VesselFinder.dk, der kan man se flere skibe i området, som muligvis er i gang med at hjælpe til i eftersøgningen.

Patruljefartøjet Brimil ankom sidst på formiddagen for at hjælpe.