Godt 100 medarbejdere har valgt at nedlægge arbejdet hos virksomhedem Man Energy Solutions.

Det skriver Kanal Frederikshavn.

Ifølge mediet pågår der i øjeblikket lønforhandlinger, men medarbejderen har i første omgang stemt nej til ledelsens udspil.

Men det er imidlertid ikke det største problen. Kanal Frederikshavn skriver, at ledelsen ønsker at slette en lokalaftale på stedet, der ellers har givet nye medarbejderne mulighed for en lønstigning efter tre måneders ansættelse.

De ansatte på stedet frygter ifølge Kanal Frederikshavn, at ledelsen vil slette lokalaftalen med henblik på senere at kunne fyre dyre medarbejdere.

Arbejdsnedlæggelsen er selvsagt ikke noget, der vækker begejstring hos ledelsen.

Til Kanal Frederikshavn udtaler sitemanager Thomas Leander.

»Vi forhandler stadig. Ingen døre er lukket. Jeg håber, at medarbejder kommer tilbage på mandag, så vi kan genoptage forhandlingerne.«

De medarbejdere, der har nedlagt arbejdet, er lagerarbejdere og servicefolk, der er organiseret under 3F.

Derudover har flere Metal-arbejder i sympati også nedlagt arbejdet.

I 2020 gennemførte virksomheden en større sparerunde, hvor de på verdensplan fyrede 4.000 af deres knap 14.000 medarbejdere, herunder flere i Danmark.