Fejringen af Jonas Vingegaard i Tivoli endte onsdag aften som en knap så festlig oplevelse for Niels Andersen.
Omkring klokken 22.15 gik han i retning mod Københavns Hovedbanegård. Han skulle hjem efter en lang dag.
»Jeg sætter mig ind i S-toget, og så sker der ikke noget,« fortæller han.
Nu står han tilbage med en frustration over DSB.
Først spoler vi dog tiden tilbage til onsdag morgen klokken 8. Her forlader 62-årige Niels Andersen sit hjem i en lille landsby vest for Roskilde med kurs mod plænen i Tivoli i København.
Klokken 11.30 når han frem, efter andre gøremål, for at stille sig i kø til fejringen af Jonas Vingegaard. Helt som forventet er han ikke den eneste med den idé.
»Køen var lang, og det tog mig en halv time at komme ind.«
Efter fejringen er ovre, sætter Niels Andersen sig sent onsdag aften ind i et S-tog på Københavns Hovedbanegård med retning mod Høje Taastrup. Han skal hjem.
Men toget står stille.
Efter syv minutter lyder det i højttalerne, at toget ikke kører på grund af en 'politiforretning ved Dybbølsbro Station'.
På Hovedbanegården ender han med at sidde fast i en times tid sammen med flere andre passager, der ifølge Niels Andersen undrer sig over, hvad der sker.
Hvad ved DSB, eller hvad ved DSB ikke? Hvor længe skal de vente i toget?
Én gang yderligere i løbet af de godt 60 stillestående minutter bliver han og de andre passagerer informeret over højttalerne, ifølge Niels Andersen. At en 'politiforretning er i gang. Og ikke mere.
Og det er dét, som han ikke forstår.
»Det er frustrerende, at vi ikke hører noget,« siger han om DSB, som han mener kunne have informeret passagererne langt bedre om, hvad status var.
For eksempel hvert kvarter, tænker han.
For ham havde det været nok blot løbende at få fortalt i højttalerne, at status var den samme: En 'politiforretning' var i gang, og tidshorisonten for afgang var fortsat ukendt.
»Det, synes jeg, havde været meget naturligt,« siger Niels Andersen natten til torsdag over telefonen, efter han er nået videre fra København og sidder i en bus mod Roskilde.
Men han undrer sig stadig over de ifølge ham blot to kortfattede beskeder i højttalerne, der i løbet af den lange time udløste frustration på sæderækkerne i toget.
Tony Bispeskov, informationschef hos DSB, oplyser til B.T., at toget holdt stille i knap tre kvarter. Han bekræfter, at det skyldtes politiarbejde.
»Der bliver ikke stillet spørgsmål til politiet, når de beder os om at stoppe på stedet. Og derfor kan vi ikke give nogen prognoser for, hvor lang tid hændelserne tager.«
»Men selvfølgelig bestræber vi os på at give kunderne så god besked som muligt, og jeg skal beklage, hvis det ikke var tilfældet i går (onsdag, red.).«
Samtidig erkender Tony Bispeskov, at to meldinger på tre kvarter er for lidt. Og at man kunne have været mere uddybende i meldingerne til kunderne, eksempelvis at tidshorisonten var ukendt.
»Nu har jeg ikke talt med lokomotivføreren, men det er klart for lidt, og det tager vi til efterretning. Normalt tager hændelserne ikke så lang tid, men det her har været en speciel hændelse. Politiet ved jo også godt, at det har konsekvenser, når man standser trafikken.«
Tony Bispeskov siger afslutningsvis, at mængden af informationer generelt afhænger af de konkrete hændelser.
Københavns Politi forklarer følgende om episoden:
»Vi fik en anmeldelse om, at nogle lavede graffiti på skinnerne, og i den forbindelse arbejdede vi på skinnerne,« siger vagtchef Dyre Sønnichsen.
»Men vi fik ikke fat i gerningsmændene.«
