Peer Ryager Jakobsen er noget af en tog- og jernbaneentusiast.

Han bor til daglig i den lille by Korinth ved Faaborg, men lørdag formiddag stod han klar i Hjallese i det sydlige Odense for at komme med ombord på den allerførste tur med Odense Letbane.

»Det var en oplevelse at komme med på åbningen af en bane. Nu har vi set så mange lukninger af baner rundt omkring gennem tiden,« siger han og tilføjer:

»Det er jo en del af historien, at vi kan prale af, at vi har været med det første tog.«

Her krydser de to første letbanetog hinanden på Albani Torv i Odense.
Her krydser de to første letbanetog hinanden på Albani Torv i Odense. Foto: Ann-Sophie Holm
Vis mere

Han tog turen fra Hjallese Station til Albani Torv i centrum af Odense sammen med sin kone og et vennepar.

Også hans kammerat Allan Sørensen, som han har kendt hele livet, er fascineret af tog.

Og selvom han faktisk har kørt lidt med letbanen inden driftstarten, så var det alligevel en stor oplevelse at hoppe ombord på det første tog med passagerer.

»Det var helt fantastisk at være med på den allerførste tur. Det er en oplevelse, der kun kommer én gang i livet,« forklarer Allan Sørensen, der arbejder ved Aarsleff Rail, der vedligeholder letbanen.

Lene Bolling fra Nyborg var ombord på den allerførste tur med Odense Letbane.
Lene Bolling fra Nyborg var ombord på den allerførste tur med Odense Letbane. Foto: Ann-Sophie Holm
Vis mere

Hans kone, Lene Bolling, supplerer:

»Det var sjovt at sidde derinde og være med på den allerførste tur. Det overrasker mig, at det faktisk var godt,« siger Lene Bolling.

Nu glæder Allan Sørensen og Peer Ryager Jakobsen sig til at fortælle deres jernbanevenner, at de har været med på jomfruturen af Odense Letbane.

»Man kan jo ikke komme til sine kammesjukker i jernbaneklubberne og sige, at vi har været til åbning af letbanen, og at vi kom med på den tredje tur. Det duer ikke. Det er kun den første tur, der duer,« forklarer Allan Sørensen.

Allan Sørensen fra Nyborg var ombord på den allerførste tur med Odense Letbane.
Allan Sørensen fra Nyborg var ombord på den allerførste tur med Odense Letbane. Foto: Ann-Sophie Holm
Vis mere

Barndoms- og jernbanevennen bakker op.

»Historiemæssigt er det jo stort at være med til åbningen af en bane. Det er lidt sjovt at kunne sige, at det har man været med til,« fortæller Peer Ryager Jakobsen.

Han arbejder til daglig ved bytrafikken i Odense. Men han håber, at han kan tage sporskifte på et tidspunkt.

»Det kunne være sjovt at slutte karrieren med at køre sporvogn i Odense. Det er muligt, at jeg søger ind til letbanen.«