Onsdag aften klokken 23.28 modtog Fyns Politi en anmeldelse fra McDonalds i Odense. 

Flere maskerede personer kastede en kasse med levende mus eller rotter ind på restauranten, som B.T. har beskrevet. Nu efterlyser Fyns Politi vidner og oplysninger til efterforskning af sagen. 

Fyns Politi efterforsker episoden og er i den forbindelse interesserede i at høre fra personer med viden, der kan hjælpe til sagens opklaring. Herunder er Fyns Politi særligt interesserede i at høre fra lokale dyrehandlere, der inden for den seneste tid har solgt et større parti rotter og/eller mus,« lyder det. 

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

McDonalds i Odense på Risingvej blev onsdag aften angrebet med rotter. Hændelsen er meldt til politiet.
McDonalds i Odense på Risingvej blev onsdag aften angrebet med rotter. Hændelsen er meldt til politiet. Foto: Mathias Tuxen
Vis mere

Hændelsen onsdag aften er blevet filmet og lagt på det sociale medie TikTok. 

Videoen er ledsaget af teksten: »Boykot McD/Israel« og »Rotter i McD foran Vollsmose«.

Ved siden af teksten er der et palæstinensisk flag og en emoji af v-tegnet.

McDonalds har over for B.T. bekræftet hændelsen på deres restaurant på Risingvej i Odense.