Det går mildest talt ad helvedes til i teknologisektoren.

For afskedigelserne fortsætter i en lind strøm, da den amerikanske betalingskæmpe PayPal har annonceret, at omkring 9 procent af medarbejderne skal ud.

Det skriver Bloomberg News.

De 9 procent svarer cirka til 2500 medarbejdere.

Fyringsrunden kommer i forbindelse med den nyligt tiltrådte topchef, Alex Chriss, der trådte til i september.

Han har sendt et brev ud til de ansatte om, at det snart er en realitet.

PayPals aktie er faldet med mere end 20 procent i løbet af det seneste år.

Ifølge en opgørelse fra Layoffs.fyi har 98 teknologiselskaber verden over samlet set fyret 25.136 medarbejdere i januar. Eksklusive PayPal.