Opdatering kl. 11.20: Problemet skulle være løst. Læs mere om det her.

Norlys-kunder er flere steder i Jylland ramt af nedbrud mandag morgen.

»Efter et servicearbejde i nat har omkring 20.000 kunder desværre mistet deres internetforbindelse,« oplyser Michelle Hald, pressechef hos Norlys, til B.T.:

»Vi arbejder på hurtigst muligt at få genetableret forbindelsen og beklager den gene, kunderne måtte opleve.«

Hvis man tjekker hos Norlys' driftsinformation fremgår det også, at der er udfordringer for selskabet.

Det drejer sig om problemer både med telefoni og internet, står der.

Her kan man se, at det er kunder i Nordjylland, Midtjylland og dele af Vestjylland, der er ramt.

B.T. følger sagen.