Lyskrydset skifter fra rødt, til gult, til grønt, og Nanna Møllegaard sætter langsomt skub i pedalerne. Men pludselig mærker hun suset bag hende, da en bil er tæt på at torpedere direkte ind i hende.

»Han var en meter fra at smadre direkte ind i mig. En anden bil bag mig må hakke bremserne i, og så fløj bilisten ellers lige imellem os,« forklarer hun om episoden.

»Jeg fik et chok, men senere blev jeg rigtig irriteret over det. Det kan simpelthen ikke være rigtigt«

Særligt da det senere lørdag gik op for hende, hvor galt det kunne være gået, kunne hun mærke vreden.

»Han kunne jo have dræbt mig. Hvis jeg var cyklet ud to sekunder senere, så havde han ramt mig. Det fik mig virkelig til at tænke, sikke da en idiot,« fortæller hun.

Det er ikke første gang, hun oplever, at folk kører vanvittigt.

»Jeg oplever tit, folk ikke kan finde ud af at køre ordentligt. Det bliver jeg vildt frustreret over,« siger hun og uddyber:

»Det er som om, folk kun tænker på, de selv har travlt og skal nå noget.«

Hun bor i Højbjerg, en lille forstad til Aarhus, hvor der bor mange børnefamilier.

»Det er jo et sted med mange børn, tænk, hvis det var et barn, der var gået over for grønt, det havde været frygteligt. Det kan sgu ikke være rigtigt, at folk ikke kan finde ud af at køre, som de skal – nu må de vågne op,« siger hun.

Episoden lørdag var dråben for Nanna Møllegaard. Hun lavede derfor et opslag på Facebook direkte henvendt til bilisten.

»Jeg havde virkelig brug for at komme ud med det. Det er jo et kæmpe chok, når en bil kører over for rødt i den fart,« fortæller hun om opslaget, hvor hun gav bilisten en opsang.

»Jeg prøvede at huske folk på, at det ikke kun går ud over dem selv, hvis uheldet er ude. Det går også ud over den person, der bliver ramt og de personer, der ser det. Det er så ubehageligt, og det kan ikke være rigtigt, man skal være så påvirket af, andre kører dårligt.«

Reaktionerne har været blandet på opslaget – nogle mener, Nanna Møllegaard må tage det som en selvfølge, at man skal passe ekstra på i trafikken og ikke kan stole på nogen.

»Jeg passer altid på og orienterer mig. Men jeg synes efterhånden, man skal holde mere styr på, hvad alle andre laver, end man burde gøre. Jeg synes, det er utroligt, det er nødvendigt,« afslutter hun.