Forleden sagde Frank Gardner Peters' mor en sætning, som gav ham lyst til at løbe op på morens plejehjem, sparke døren ind og forlange at få lov at se hende.
»Du kommer ikke længere og besøger mig,« sagde moren, og så brød hun sammen i den telefon, hun havde lånt af plejehjemmets ansatte.
49-årige Frank Gardner Peters kalder sin mor 'Mulle', men hendes rigtige navn er Helle Daugaard Madsen.
For tre år siden fik hun en blodprop, som udløste en demenslignende tilstand, og det har gjort, at hun nu må bo på et plejehjem i Gilleleje.
Med coronavirussens tag i Danmark er det for tiden ikke muligt at besøge beboere på plejecentre.
Derfor er 43.000 ældre i disse dage isoleret på plejehjem i hele Danmark – afskåret fra familie og venner.
Selv om 'Mulle' godt forstår, at Frank og familien ikke må besøge hende, så forstår hun ikke hvorfor. Og hvordan forklarer man bedst, at verden på den anden side af plejehjemmets mure er vendt på hovedet på grund af en fremmed virus?
»I starten blev hun meget angst, når man talte med hende om coronavirussen. Så sagde jeg til hende: 'Du er jo ikke fysisk syg, så du er ikke i farezonen. Der er ikke noget galt med dig, mor, du er ikke udsat.' Det er hun jo selvfølgelig, men det kunne jeg ikke sige til hende,« siger Frank Gardner Peters og fortsætter:
»Jeg forklarer hele tiden, at det er en begrænset tidsperiode, men det er hårdt for hende, og så bliver det også hårdt for os, fordi vi prøver at rumme hendes frustration over det. Hun bliver bare rigtig ked af det.«
'Mulle' fyldte 74 år i begyndelsen af april, samme dag som plejehjemmet måtte lukke af for alt besøg på matriklen.
Den dag tog Frank Gardner Peters sammen med sin far op til plejehjemmet i Gilleleje og satte blomster foran hendes dør, men det var ikke let at forklare hende, hvorfor de ikke kunne komme indenfor.
»Det kan gøre hende mere urolig, at man står uden for hendes dør, og hun blev også irriteret der. Hun blev ved med at sige: 'Du kan da bare komme ind. Døren er jo lige der',« siger Frank Gardner Peters.
»Hun er også forkælet, fordi hun er vant til at få besøg flere gange om dagen. Nogen får besøg to gange om året, men hun er vant til, at vi kommer hele tiden. Det her er et kæmpe indgreb i hendes hverdag.«
Frank Gardner Peters er socialpædagog og arbejder med autister.
Derfor går han på arbejde hver eneste dag, og det betyder også, at han selv kan risikere at bringe smitte med ind på plejehjemmet.
»Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at man ikke må besøge hende. Det er sådan, det må være lige nu. Det er jo en udsat gruppe. Det ville være rigtig frygteligt, hvis jeg kom til at slæbe et eller andet med ind.«
Nu er Frank Gardner Peters begyndt at bage brød og boller til plejehjemmets beboere.
Et par gange om ugen tager han derop, stiller brødet foran plejehjemmets dør, banker på og tager så hurtigt af sted igen.
'Mulle' ved ikke, at det er hendes søn, der bager det brød, hun spiser, men det er heller ikke det vigtige for Frank.
»Vi finder alle strategier, som gør det hele lidt nemmere for os, så kan det godt være, at det ikke gør så meget for min mor, men så gør jeg noget,« forklarer han.
