Trykken for brystet, snurren i benene eller en sovende arm. Du mærker noget i din krop og ryger direkte på Netdoktor. De fleste har formentlig prøvet det – panikken spreder sig, når man gennemgår listen over, hvilke mulige sygdomme man kan fejle. Men du har nok aldrig tænkt over, om det er en godt »brandet« sygdom, du har.
Men det burde du måske.
Over den seneste måneds tid har en regional skandale chokeret borgerne. Region Midtjylland har amputeret ben på op mod 47 borgere om året, fordi de er blevet behandlet for sent.
Professor og den afgående formand for Dansk Karkirurgisk Selskab, Jonas Eiberg fra Rigshospitalet, mener, at den måde, vi ser på patienter, der netop lider af åreforkalkning i benene, er grunden til, det kunne gå så galt.
»Det er patienter, der ryger, er fysisk inaktive, spiser forkert og typisk er kortere uddannet. Det er patienter med sår på fødderne, mange synes, det er pinligt og socialt uacceptabel. Og mange har lidt mindre ondt af folk, der lever på den måde,« siger han og fortsætter:
»Sygdommen har simpelthen en social slagside, og det er ikke retfærdigt.«
Men over 50.000 danskere er ramt af sygdommen, og Jonas Eiberg mener ikke, det kan være rigtigt, at de skal være overset eller underprioriteret.
»Det er ikke en lille parentes eller ligegyldighed i sundhedsvæsnet. Det er en stor ulighed. Nedsat blodforsyning i benene er lige så dødeligt som kræft og hjertesygdomme – det er en farlig sygdom,« siger han.
Han mener, at sygdommen simpelthen er dårligt »brandet« i modsætning til eksempelvis hjertepatienter.
»I hvor mange film har du set hovedpersonen have dårligt kredsløb i benene? Til gengæld er der mange, hvor hovedkarakterer har dårligt hjerte. Du ser heller ikke mange tv-show, hvor de samler ind til dårligt kredsløb i benene,« siger han.
Og det handler også om, hvordan man ser på de mennesker, der bliver ramt.
»Dårligt hjerte bliver typisk forbundet med at arbejde meget, være flittig og arbejdsom. Det kan vi godt lide. Patienter, der lever en livsstil med rygning, kort uddannelse og dårlig kost har samfundet mindre ondt af,« siger han tilføjer:
»Det er jo super uretfærdigt, for det er den samme sygdom. Mine patienter har åreforkalkningen i benene, hos hjertepatienter sidder den et andet sted.«
Han er tvivlende over for, om sagen i Region Midtjylland kunne have udspillet sig, hvis det havde handlet om patienter med en mere accepteret sygdom.
»Der er ingen store patientforeninger, som taler disse patienters sag, de har simpelthen en alt for lille stemme i den offentlige debat,« siger han.
Jonas Eiberg peger på, at der for andre patientgrupper, eksempelvis hjertepatienter, findes hele rehabiliteringsforløb med rygestop, kost og motion – men ikke for den her sygdom.
»Og det giver simpelthen ikke mening, for det er jo samme sygdom. Enten sidder åreforkalkningen i hjertet, så kalder vi dig hjertepatient, ellers sidder den i benet som her. Men det er det samme, der bare ikke giver samme muligheder,« siger han.
Jonas Eiberg forklarer, at forskning viser, at netop træning af patienter med dårligt kredsløb i benene redder ben og menneskeliv.
»Sådan et forløb koster cirka 5.000 kroner. En benamputation koster en million. Og vi ved, forløbene virker,« afslutter han.
Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, mener, at Jonas Eiberg formentlig gør ret i at tvivle på, at det samme ville være sket for hjertepatienterne.
»Vi har et politisk styret sundhedsvæsen, og politikerne er optaget af, hvad befolkningen synes. De kæmper særligt hårdt for de sygdomme, som folk er optaget af, og der er eksempelvis flere, der er optaget af kræft og hjertesygdomme,« siger han.
Han fortæller, at befolkningens følelser og identificering med en sygdom spiller en stor rolle.
»Det handler om, hvad der er definerbart, og hvad der vækker følelser. Der er en tendens i befolkninger til, at livsstilssygdomme er folks egen skyld. Det er stigmatiseret i samfundet, og man regner ikke med, det påvirker en selv eller ens omgangskreds. Derfor er det ikke lige så højt prioriteret i sundhedsvæsnet,« afslutter han.
