Han har nøje studeret 22 videnskabelige artikler om mundbind, som dukker op, når man søger på emnet i den internationale database PubMed.
Men det er ikke lykkedes lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Lars Kayser at finde videnskabelig belæg for, at alle skal bære mundbind i offentlig transport.
»Det er et problem, at vi laver et påbud, som vi ikke har bevis for virker,« siger han og fortsætter:
»Når man laver et påbud på et så tyndt grundlag, strider det mod de øvrige handlinger i sundhedsvæsenet.«
Lars Kayser taler om det helt grundlæggende princip i sundhedsvæsenet, at man skal kunne bevise, at en (be)handling virker i en grad, der står mål med den udgift, det er for samfundet.
Med andre ord, jo dyrere en kræftbehandling er, jo mere sikker skal man også være på, at behandlingen også virker.
Og her mener Lars Kayser ikke, at evidensen for påbuddet står mål med udgifterne til indkøb af mundbind, mikroplastforureningen og den enkeltes velbefindende.
»I marts og april, da landet blev lukket ned, vidste ingen, hvad vi stod med. Men nu er vi et sted, hvor man bør arbejde ud fra et forskningsmæssigt grundlag,« siger han.
Lars Kayser slår fast, at han ikke er imod mundbind. Men det skal bruges der, hvor det giver mening.
Faktisk frygter Lars Kayser, som Sundhedsstyrelsen også selv har gentaget mange gange i foråret, at mundbindet kan have modsatte effekt, fordi det giver folk en falsk tryghed.
»Hvis du er i risikogruppen og tror, du er beskyttet, fordi du selv har mundbind på, og de andre også bærer mundbind, og du derfor ikke får holdt afstand eller undgår myldretiden,« siger han og mener dermed, at vi som samfund bør bruge ressourcer på at uddanne netop den gruppe i, hvordan de beskytter sig selv, frem for generelle tiltag, vi ikke kender effekten af.
Torben Mogensen, der er formand for Lungeforeningen og speciallæge i anæstesi, mener, at der er god videnskabelig dokumentation for, at mundbind generelt nedsætter risikoen for smitte.
Han understreger dog, at mundbind ikke kan stå alene, og at man skal holde afstand, mens man har dem på.
Hvor stor en effekt det har på smitten i samfundet, at alle skal bære mundbind i den kollektive trafik, mangler vi fortsat større viden om, fortæller Torben Mogensen.
»Vi er nødt til at få mere viden om, hvor smitten rent faktisk sker, for der er jo ingen grund til at lukke ned for aktivitet, som ikke er årsag til smittespredning.«
Men indtil vi ved mere om, hvor stor betydning brugen af mundbind har for smitte i bus og tog, så mener Torben Mogensen, der er gode argumenter for, at vi tager mundbindene i brug.
»Jeg mener ikke, det er et stort indgreb i folks personlige frihed. Hvis der er tæt i metroen, så er det et oplagt sted, hvor smitten kan sprede sig, og indtil det er meget veldokumenteret, at det ikke sker, så er mundbind så lille et tiltag, at jeg ikke kan se, hvad der retfærdiggør, at vi ikke skulle gøre det,« siger Torben Mogensen og påpeger, at han har en vis erfaring i og med, han har gået med mundbind hver dag i 30 år.
Han mener heller ikke, at mundbind skal være forbeholdt personer i risikogruppen.
»Formålet med mundbind er primært at beskytte andre mod din smitte. Ligesom på en operationsstue, hvor sundhedspersonalet bærer mundbind for at beskytte patienten.«
Overlæge ved Central Enhed for Infektionshygiejne i Statens Serum Institut Elsebeth Tvenstrup Jensen udtaler i et skriftligt svar til B.T., at man ved, at mundbind af medicinsk kvalitet beskytter og forhindrer spredning af muligt sygdomsfremkaldende organismer.
»Denne viden om maskernes effektivitet er overført til brug af mundbind hos borgere i offentlig transport,« skriver Elsebeth Tvenstrup Jensen, der ligesom Torben Mogensen peger på, at der endnu ikke findes store studier, som viser effekten af brug af mundbind i det offentlige rum.
»Der er ikke mange og store overbevisende studier, der viser effekt i det offentlige rum – denne type studier kan være vanskelige at udføre, bl.a. fordi der er konkurrerende smitteveje (svigt i håndhygiejne, kontaktsmitte via overflader). De seneste resultater er opsummeret i Lancet-artiklen (en artikel fra det amerikanske tidsskrift The Lancet, red.) fra juli samt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.«
