For de fleste danskere er de hemmelige grupper helt ukendte. De er lukkede, skjuler sig bag dæknavne og nye medlemmer skal godkendes, så politiet ikke kan kigge med. For det der sker i grupperne, er ulovligt.
»Kørekort, pas, id-kort. Søger du noget af ovenstående, så er jeg manden, der kan hjælpe dig.«
Manden reklamerer for, at han kan lave falske kørekort og pas til den rette pris. Andre sælger hårde stoffer, kanonslag, kopivarer og cykler, hvor prisen indikerer, at det kan være stjålne.
B.T. har gennem flere måneder fået adgang til flere af de lukkede grupper på Facebook for at dokumentere, hvordan de tusindvis af medlemmer reklamerer for hårde stoffer og tilbyder eller efterlyser lyssky opgaver.
Under dække af at være en interesseret køber har B.T været i dialog med personen, som sælger falske pas og kørekort. Han fortæller, at det er en bagmand, som producerer kopierne med eller uden biometriske data.
Alle nyere pas og kørekort har som en ekstra sikkerhedsforanstaltning en indbygget RFID-chip med ens personlige data, som bagmanden angiveligt også kan lave. Kopierne virker ifølge sælgeren fint ved grænsen.
Prisen er på 3.000 euro eller lidt over 22.000 kroner, oplyser han.
Som bevis sender sælgeren en video af to danske kørekort med forskellige navne og oplysninger. Det ene er en persons ægte kørekort, mens det andet er en tro kopi med personens nye falske identitet.
Og det er bare én af mange ulovlige ydelser eller varer, som bliver handlet i grupperne med tusindvis af medlemmer.
»Hvis der er nogen, der skal have overført og hævet nogle penge, har jeg en helt ny, ren konto. Tager 20%.«
»Søger den store abe fra Kay Boyesen,« skriver en anden.
En tredje søger chauffører til at køre med stoffer i København på både fuldtid og deltid. Den videre kontakt ved interesse foregår på den krypterede tjeneste Signal, står der.
Flere profiler, som enten er falske eller anonyme, reklamerer også for stoffer, steroider og receptligtig medicin. Alt fra smertestillende til adhd-medicin og benzodiazepiner, og det kan endda sendes med DAO.
På den måde undgår både køber og sælger en fysisk handel.
Der er også salgsopslag, som i stedet hjælper andre medlemmer med at begå kriminalitet. En aktiv person i en af grupperne havde op til jul sat specielt værktøj til salg, som kan klippe butiksalarmerne af på tøj.
»Skal du have de dyre julegaver i hus, eller vil du have lidt til dig selv? Knæk alarmen lydløst og diskret,« skriver han.
Ud over talrige salgsopslag med hårde stoffer sælger flere også cykler med eller uden en lås. B.T. har ikke dokumentation for, at cyklerne er stjålne, men de bliver udbudt til opsigtsvækkende lave priser. I et opslag findes blandt andet to elcykler til en samlet pris på 3.000 kroner. De koster i butikkerne hver 16.000 kroner.
Hos politiet er det ikke nyt, at der på sociale medier som Facebook lever en underverden, hvor kriminelle handler med stoffer og tyvekoster parallelt med almindelige menneskers feriebilleder og brug af Facebook.
»Det er noget, vi er bevidste om, foregår,« siger ledende politiinspektør Torben Svarrer fra National enhed for Særlig Kriminalitet.
Han fortæller, at der siden opstarten af sociale medier har været forskellige slags grupper med lignende indhold. Nu er mere og mere af den ulovlige handel flyttet over på Facebook, lyder det.
»I nogen sammenhænge har vi haft held med at lukke de her grupper ned i samarbejde med Facebook og andre platforme. Problemet er, at de opstår hurtigt igen. Nærmest samme dag, de bliver lukket.«
Markedet er ifølge Torben Svarrer »forholdvis stort«, og selvom politiet i flere tilfælde har haft succes med at finde dem, de mener er bagmændene, så er det en udfordring, at grupperne er lukkede og bruger anonymitet.
»En af udfordringerne er dog, at de her personer gemmer sig bag internettet og et alias.«
Torben Svarrer fortæller også, at der også altid foregår en afvejning af, hvorvidt politiet fil forsøge at få lukket en gruppe med ulovlig aktivitet, eller i stedet sikre dokumentation til at videreefterforske.
I grupperne reklamerer nogen åbenlyst for salg af eksempelvis stoffer, mens langt de fleste på kreative måder ved, hvordan de kan omgå ordspecifikke modereringer af indholdet fra Facebooks algoritme.
Eksempelvis bruger sælgerne emojis eller skriver morfin som »mor er fin«, så ordet slipper igennem.
Nina Tvede Korshøj skriver lige nu Ph.d. på Aarhus Universitet om unges salg af stoffer på sociale medier. I den forbindelse har hun talt med flere af dem, som sælger stoffer i blandt andet Facebook-grupper.
»De er innovative og dygtige til at have de her forretninger kørende,« siger hun.
»Markedet er i konstant udvikling, og de skal også udvikle deres metoder.«
Nina Tvede Korshøj vurderer ud fra sine samtaler med flere sælgere, at der uden tvivl er personer med relationer til kriminelle miljøer, men hun har også talt med flere, som umiddelbart ikke har relationer.
Det er med andre ord ikke én bestemt type, som findes i grupperne. Anonymiteten og den nemt tilgængelige handelsplatform gør, at grupperne henvender sig til et bredt publikum af både sælgere og købere.
»De personer, som jeg har talt med, har tjent alt fra beløb nok til at dække eget forbrug af stoffer og op til flere hundrede tusinde kroner om måneden,« siger Nina Tvede Korshøj.
