Minibusserne er pakket med uldtæpper, førstehjælpsudstyr og tre fynboer, der vil hjælpe ofrene for krigen i Ukraine.
»Vi må se, hvad der sker,« siger Kasper Frische om turen til den ukrainske grænse.
Kasper Frische, og de to kammerater Mikkel og Casper, rejser fra Danmark i minibusser, der skal fungere som taxaer ved grænsen mellem Ukraine og Polen.
»Nogle gange kan man tænke sig selv halvt ihjel. Det gider vi ikke. Nu gør vi noget,« siger Kasper Frische om beslutningen.
Minibusserne forlod de rolige fynske omgivelser onsdag sidst på eftermiddagen.
»Vi handler, fordi vi kan, og fordi vi synes, det er vigtigt,« forklarer Kasper Frische og fortsætter:
»Det kan godt være, at vi er lidt skøre, men vi følger både hjerte og hjerne. Og nogle gange behøver de to ting ikke at være så langt fra hinanden.«
Minibusserne skal samle flygtninge op og transportere dem til en form for opsamlingssted, hvor der holder større busser, der blandt andet kører mod Danmark.
»Jeg har selv været i kontakt med familier i Ukraine,« forklarer Kasper Frische og siger:
»Det er hjerteskærende. Vi har en far, der siger, at vi gerne må komme og hente hans kone og søn, og at han bare skal have fire timers responstid. Dem vil jeg gerne hjælpe.«
Det er helt nyt for de tre mænd at agere nødhjælpsarbejdere.
»Vi asfalterer, mens vi kører,« siger Kasper Frische, men slår efterfølgende fast flere gange:
»Men vi har aftaler med konkrete personer i Ukraine, og vi har organisationer i ryggen.«
Kasper Frische understreger, at de under ingen omstændigheder vil besværliggøre situationen.
»Vi bliver ikke en prop eller uønskede. Vi samarbejder med den største af de ngo'er, der skruer på logistik og hjælp,« siger Kasper Frische.
Han forklarer, at turen fra Fyn til grænsen mellem Ukraine og Polen er nøje planlagt.
»Vi har konkrete familier, der kan huse dem, vi henter, og vi har klare aftaler med folk i Polen og Ukraine. Vi har tolkebistand og en konkret opgave, når vi lander.«
»Det skal være ordentligt,« siger han afslutningsvis om planen.
Minibusser, uldtæpper og førstehjælpsudstyr er blevet betalt igennem donationer fra folk, der vil hjælpe.
»Jeg bliver fandeme rørt, når der er én, der sender 3.000 kroner – eller 1.000 kroner – og siger 'hey, så er der til benzin og sager. Af sted med jer'.«
»Eller 100 kroner, whatever, det er ikke så meget det, folk står i kø for at hjælpe,« siger Kasper Friche.
Planen er lagt. Økonomien er på plads. Inden længe vil minibusserne hjælpe primært kvinder og børn, der er flygtet fra Ukraine.
»Jeg tænker, at det er nogle søde mennesker, vi møder.«
