Erhvervsfisker Hans Jacob Jensen fra Kerteminde er frustreret.
Han oplever, at hans fiskeri bliver ødelagt af slam, som havnene i Odense og Kalundborg med myndighedernes velsignelse har dumpet i de områder, hvor han fisker.
»Min påstand er, at det der sediment, der spredes igen og igen, ødelægger havbunden og forhindrer planter og dyreliv i at udfolde sig,« forklarer Hans Jacob Jensen.
Frustrationen har for nylig fået jollefiskeren til at klage over de såkaldte 'klaptilladelser', som han mener ødelægger havmiljøet og dermed også plante- og dyrelivet under havoverfladen.
Det svar, han fik retur fra Miljøstyrelsen, var dog noget opsigtsvækkende.
Præcis, hvori det opsigtsvækkende består, vender vi tilbage til.
For manden det hele handler om – Hans Jacob Jensen – er født og opvokset i Kerteminde. Som barn var han glad for naturen og kunne ikke sidde stille.
Derfor blev han fisker.
Han har i dag et job i land, men fisker stadig små 200 dage om året. Arbejdspladsen er en lille glasfiberjolle fra 1975. Jollen bærer navnet Caroline – opkaldt efter fiskerens datter.
Som årene er gået, oplever Hans Jacob Jensen, at der er blevet længere mellem fiskene.
»Der er efterhånden ikke noget at fiske efter i Bælthavet, man har jo haft nogle store anlægsarbejder i årenes løb, som gør, at havbunden er ødelagt mange steder,« fortæller Hans Jacob Jensen.
Og det er i den grad en sag, der optager ham.
Han henviser blandt andet til B.T.-historien om, hvordan flere hundredtusinder kubikmeter slam fra Lynetteholmen bliver dumpet i Køge Bugt.
Han er frustreret på naturens og på havmiljøets vegne.
En frustration, som han gerne – og ofte – gør opmærksom på over for myndighederne.
For nylig satte han sig så igen til tasterne og skrev et brev til Miljøstyrelsen.
Her beder han om at få nedsat et nævn, der blandt andet skal undersøge, om de såkaldte 'klaptilladelser', der er givet til Odense og Kalundborg havne, og som altså medfører dumpning af slam i bælthavet, påvirker hans indtjening som fisker.
»Jeg vil gerne have afgjort, om man kan ødelægge naturen så meget uden at kompensere folk ordentligt,« forklarer Hans Jacob Jensen.
Han har da også fået svar retur fra Miljøstyrelsen, som i brevet lister op, hvad hans henvendelse drejer sig om.
Samtidig bliver Hans Jacob Jensen bedt om at stille økonomisk sikkerhed for, at han kan dække sagens omkostninger.
»Miljøstyrelsen skal bede dig stille sikkerhed for et beløb på DKK 130.000,« står der i svaret.
Hvad tænkte du, da du fik brevet?
»Jeg opfatter det som useriøst.«
»Det er helt ude af proportioner. Det er jo et beløb, som de færreste kan eller vil betale for at få afgjort en ganske ordinær klagesag,« siger Hans Jacob Jensen.
En opfattelse, han deler med juraprofessor Frederik Waage.
»Et nævn er et alternativ til en domstolsbehandling.«
»Men det her beløb svarer til sagsomkostningerne for behandling af en sag i byretten.«
»Meningen med råd og nævnsbehandling er, at man skal have et billigt alternativ til domstolene. Jeg er derfor forundret over beløbets størrelse.«
»Det virker til at være alt for højt,« siger Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved SDU, og fortsætter:
»I mangel af svar fra Miljøstyrelsen vedrørende praksis på området, kan jeg kun sige, at det virker ret atypisk. Jeg har aldrig hørt om det før,« siger Frederik Waage.
Hans Jacob Jensens egen opfattelse er, at Miljøstyrelsen forsøger »at få en kværulant ned med nakken«, som han selv formulerer det.
»Miljøstyrelsen, som jeg anser som part i sagen, har bestemt, at jeg skal starte med at betale et beløb på 130.000 kroner til noget sikkerhedsstillelse, og så opremser de ellers, hvad jeg kan forvente at skulle dække af omkostninger for at få behandlet sådan en relativt ordinær klagesag,« fortæller Hans Jacob Jensen.
Juraprofessor Frederik Waage supplerer.
»Beløbet lyder meget højt og som noget, der kan afskrække virksomheder og enkeltpersoner fra at klage.«
Hans Jacob Jensen understreger, at han kun er interesseret i at få dækket omkostningerne til drift af sin båd.
»Jeg vil jo ikke have tab af arbejdsfortjeneste, for jeg har jo fundet mig et rigtig godt job i land, jeg er glad for.«
Fiskeren svarer da også ærligt, da han bliver spurgt, om han har mulighed for at indfri Miljøstyrelsens krav om at kunne betale 130.000 kroner.
»Næ, det har jeg ikke. Men jeg tager gerne slagene og kæmper videre.«
Du sender en del klager afsted – er det ikke også rimeligt, at du skal betale for noget af den sagsbehandling, der pågår?
»Man kender vilkårene, når man søger de her tilladelser, så det kan jeg ikke se.«
»Det plejer jo at være sådan i miljøforvaltningen, at den, der forurener, betaler gildet. Og jeg forurener ikke.«
»Staten og samfundet tjener jo en masse penge på at ødelægge naturen, så jeg kan ikke se, hvorfor den sidste fisker i et område, skal pines og plages med, at han ikke må få sine driftsomkostninger til sin lille jolle dækket, når det nu er hævet over enhver tvivl, hvorfor det kystnære havmiljø er i sådan en elendig forfatning heromkring.«
»Det er jo på grund af de der store anlægsarbejder.«
Hans Jacob Jensen har nu klaget til Ombudsmanden, da han ikke mener, at kravet om sikkerhedsstillelse på 130.000 kroner er proportionalt med de krav, han gør gældende.
Den klage er endnu ikke færdigbehandlet.
Vi henvendte os første gang til Miljøstyrelsen 6. april med spørgsmål til det brev, som styrelsen har sendt som svar på Hans Jacob Jensens brev.
Men det har ikke været muligt at få styrelsen til at stille op til et mundtlig interview om sagen.
Fredag aften har B.T. dog modtaget en fire sider lang redegørelse fra Miljøstyrelsen, som imidlertid ikke indeholder svar på B.T.s spørgsmål til den konkrete sag.
»I forhold til dine spørgsmål kan Miljøstyrelsen ikke kommentere på det konkrete forhold, da det betragtes som en sag, der aktuelt er under behandling.«
Miljøstyrelsen skriver dog i redegørelsen, at man »kun sjældent« modtager anmodninger om nedsættelse af et nævn efter fiskerilovens regler, og at man »forsikrer«, at alle sager »behandles ens«.
