Solen skinner og en let sommerbrise rammer vinduet. Men vinduet er hermetisk lukket, selvom Priya Mariann Hoberg elsker den friske luft. En konstant summen, dunk og bank gør, at hun ikke en gang kan åbne vinduet i sit eget hjem.
Priya Mariann Hoberg bor på Trøjborg. En lille oase, som hun kalder det, i Aarhus. Tæt på skov, vand og natur.
De seneste år har oasen dog været truet. Letbanebyggeri, opførelsen af Aarhus Ø og nu ombygning af Kommunehospitalet i nærheden gør, at beboerne i området er udsat for en konstant larm.
»Det er en gentagende larm og støj i baggrunden, som starter tidligt om morgenen og slutter sent på eftermiddagen. Det er blevet sådan en baggrundsstøj, der kører hele tiden med høje dunk,« fortæller hun.
»Folk er trætte af det, fordi den her larm har stået på så længe nu. Jeg er virkelig mættet af det.«
Lige nu befinder hun sig slet ikke på Trøjborg. Hun er taget væk på meditationscenter i 14 dage.
»Jeg kunne mærke, jeg var så stresset af det. Det er som at have en emhætte kørende konstant i baggrunden og så ret høje lyde indimellem,« siger hun.
Det er ikke, fordi Priya Mariann Hoberg ikke kan lide byens summen og liv.
»Jeg er et bymenneske, men jeg kan mærke, jeg er der nu, hvor jeg har lyst til at flytte på landet, fordi det er for meget,« siger Priya Mariann Hoberg og fortsætter:
»Det sidder i mit system, og jeg får lyst til at fjerne mig fra stedet. Jeg går i flugtmode sådan rent fysisk. Jeg er irriteret og føler mig fanget i mit eget hjem. Det er fuldstændig umuligt at nyde min gårdhave en sommerdag eller have vinduet åbent, fordi der er sådan en larm hele tiden.«
Priya Mariann Hoberg har boet i midtbyen i over 50 år. Hun har også boet på Nørrebro i København. Hun har altid nydt det, men nu er det blevet nok.
»Det er et støjhelvede, man er fanget i. Det er ærgerligt, jeg skal overveje at flytte, jeg elsker Trøjborg, men det er ikke til at holde ud,« afslutter hun.
Hun bakkes op af Louise Riddersholm, der også bor på Trøjborg.
»Det værste er, at man ikke kender en tidshorisont. Vi har ingen fornemmelse af, hvor længe vi skal leve i det. Det har stået på mange år nu, fordi det ene projekter erstatter det andet,« forklarer hun.
»Selvfølgelig ved man, når man bor i byen, at der er forskellige former for støj, og man er villig til at acceptere det langt hen ad vejen. Men det bliver frustrerende, når det bliver ved.«
Aarhus Kommune oplyser, at det er en politisk beslutning, hvorvidt byen skal udvides. De understreger samtidig, at støjgrænser og -tidspunkter skal overholdes, og hvis de ikke bliver det, skal man rette henvendelse.
